Så er pynten gået af Gertrud. I hvert fald af Liselotte, men sikke en skøn dag :-)
Ugen har været hektisk foreløbig, men den inkluderer bestilling af nyt pas, fordi der forude venter en tur i embeds medfør, som ikke længere kan klares med et udløbet pas. Det gik fint i sommerferien, men den går nok ikke længere. Passet er bestilt. Nu venter jeg bare på, at det kommer, så vi kan grine af Bistre Liselotte, som troner på billedet i omtalte.
Sjældent er det lykkedes mig at se SÅ bister ud, som det lykkedes tirsdag sidst på eftermiddagen, hvor jeg lige fik klemt et lynhurtigt visit hos Japan Foto ind. “Ikke smile” og “Luk munden” endte i et krampagtigt forsøg på neutralt ansigtsudtryk og jeg mener forsøg. Jeg griner endnu og nej, jeg gad ikke lave et andet. Man skal vel ligne en, der bør anholdes, på sådan et foto.
I dag har vi været på kursus hele dagen. Kenneth, Anne og jeg har siddet og lyttet andægtigt til alt det kloge, som Bente Rønberg har delt med os. Det er ikke så lidt. Det er trætte folk, der holder fyraften nu, men sikke en skøn kvinde og som hun kan lære fra sig. Hun må til hver en tid optage min hjerne. Hun er knivskarp og meget, meget dygtig. Hun forlod os for ganske kort tid siden og jeg håber, at hendes hjemtur forløber helt problemløst, for der er lang vej hjem.
Jeg havde intentioner om at øve på noget af alt det, hun har lært os. Jeg er for træt. Det dur slet ikke. Jeg vil i stedet finde sofaen og nyde, at vi ikke skal noget som helst resten af aftenen.
I morgen er der atter en dag :-)
9 kommentarer
Birgitte
14. januar 2016 at 08:22så SMUKKE øreringe
Liselotte
14. januar 2016 at 12:06Jeg er meget, meget glad for dem. Det er en skøn gave fra min mand og de er købt ved Athena Smykker her i Aalborg :-)
Tina - omme i London
14. januar 2016 at 00:48Jeg skal ogsaa have bestilt et nyt pas, men det bliver efter jeg er blevet klippet, for der skal helt og aldeles sikkert et nyt billede til. I sidste uge, da jeg gik igennem paskontrollen, kommenterede tolderen ‘old picture’! Fraekke skid!
Liselotte
14. januar 2016 at 12:04Jeg er sikker på, at mit nye foto giver anledning til krampelignende grin de næste mange år, Tina og det er i grunden også meget værd, tænker jeg ;-)
Niki
13. januar 2016 at 21:49Elsker de ørenhængere, og som vi så i Badehotellet så hører kvinder SÅ MEGET BEDRE med deres smykker,
:-)
Mette G.
13. januar 2016 at 21:36Er også stor fan af Bente Rønberg. Har været på et par festlige strikkemaskinekurser hjemme hos hende (for rigtigt mange år siden). Med rødvin og overnatning. Virkeligt sjovt – og lærerigt :-) Selv jeg bliver skræmt af mit pasbillede :-)
Liselotte
14. januar 2016 at 12:00Jeg er sikker på, at det har været skønne kurser, du har deltaget i, mette :-)
Anne Holtegård
13. januar 2016 at 18:46Pasfotos er en kategori for sig selv. Og når man skal tage brillerne af bliver det da endnu værre med ansigtudtrykket!
Bente Rønberg er en dejlig dame. Og så inspirerende og god til at lære fra sig. Jeg havde fornøjelsen af hende en aften i Seriøst Strik.
Hvil hovedet og lad indtrykkene bundfælde sig… Så kommer alle de gode ideer myldrende!
Manana…
Liselotte
14. januar 2016 at 11:55Vi afventer klar hjerne, så vi kan begynde at bruge alt det, Bente lærte os :-)