Det er tid for et besøg hos byens bedste frisør …
Julen er god tid og den vil falde på et tørt sted, for det har været småt med det de sidste uger. Jeg har faktisk længe trængt til et besøg hos min frisør. Jeg har ikke haft tid til det, så det er blevet udsat hele tiden, men at have et sundt og velplejet hår er jo en del af det daglige velvære, så jeg glæder mig til eftermiddagens frisørbesøg.
Der skal ikke ske store og verdens-forrykkende ting. Jeg skal vel bare have klippet et par spidser og så have opdateret de lyse striber, der gør det ud for den sommer, vi ikke har længere, men jeg er så heldig, at jeg faktisk ikke rigtigt behøver sige hvad. Trine ved det. Hun gør det bare. Hun har sørget for mine lokker i mange år. Hun kender mig og hun kender mine præferencer, selvom vi har taget turen fra ultra-kort til langt i mellemtiden.
Inden er der andre praktiske ting, der skal på plads. Vi nærmer os julen med hastige skridt og der er ikke meget tid at give af, så der skal planlægges. Vi skriver lister. Lister aflaster. Alt vi skal huske, skrives på lister, så det ikke behøver fylde andre steder. Der er små indkøb, der er mad og der er enkelte gaver, vi mangler endnu. Der er et juletræ, der skal i hus. Der er lyskæder at montere og slikfade at fylde. Vi når i mål. Jeg ved det.
De fleste julegaver er på plads. Det er endt godt. Jeg er glad for de ting, vi har fundet og jeg glæder mig til, at vi skal forære dem til dem, vi elsker og skal nyde juledagene sammen med.
Jeg må i gang igen. Der er ikke plads til nøl på denne december-onsdag. Må du få en god en af slagsen ♥
4 kommentarer
Liselotte
20. december 2015 at 09:43Vi er vilde med Trine, Karin :-)
Karin Karmisholt
20. december 2015 at 01:16Ja – jeg kender verdens bedste frisør – for jeg har også Trine :-) Det har jeg haft i næsten 18 år, tror jeg :-)
Liselotte
17. december 2015 at 22:47Lange lister kan i hvert fald redde min hjerne fra at brænde sammen ,-)
Jakobine
16. december 2015 at 11:38Tak og i lige måde. Ja, der er mange gøremål, så godt med mange lange lister :-)