Regnvejr er te-vejr. Sådan er det bare. På kontoret står te-kanden klar med skoldhed, varm og krydret te. Måske skifter jeg den senere ud med min ingefær-te, men lige nu er det en chai-variant, der får følgeskab af en varm cardigan, jeg knus-elsker så meget, at jeg har bestilt en arvtager allerede og ja, den er ikke hjemmestrikket, men her sprang jeg altså over, hvor gærdet er lavest og det er jeg grundglad for. Den er blød, varm og fluffy. En rigtig december-krammer af en cardigan, er den. Den er grå. Den er lang. Den er blød som bare pokker. Du kan se den lige her og måske lade dig friste …
Kontoret er endelig ved at være varmt. Vi har det sidste års tid døjet med at kunne opvarme denne ende af lejemålet tilstrækkeligt. Det skyldtes til dels en utæt dør, men vi fandt endnu en synder forleden og nu er begge fejl udbedret og jeg må ind imellem smide min grå ven, fordi varmen bliver rigelig. Det er uvant, men dejligt.
Jeg sidder stille. Jeg arbejder primært på computeren. Jeg er in-house-grafiker med rigeligt på tallerkenen og det er skønt, men jeg hader altså at fryse og det har jeg gjort, når det blev køligt ude. Jeg nyder, at det nu kan lade sig gøre, at holde varmen på en kande te, en yndlingstrøje og en venligt indstillet radiator.
Det er en god & lun torsdag ♥
1 kommentar
Madam Sand
10. december 2015 at 23:38Der er ikke noget værre end at fryse og især ikke i kombination med at sidde stille. Uffff.
Her er vi ved at få styr på varmen i vores tilbygning – vi har altid døjet med det – og det har kosten MANGE konsulenttimer, men nu! Nu, tror jeg, den er der. Så nu behøver vi ikke vanter indendørs mere.