14

Java og en lille historie fra de varme lande

Java

Jeg strikker til sneen, der kommer i weekenden. Nej pjat, der gør jeg overhovedet ikke, men måske jeg alligevel gør, for det ser da ud til, at disse pandebånd er færdige lige i rette tid, inden den første sne falder. Snefaldet passer næsten med min fødselsdag. Jeg husker specielt en fødselsdag, hvor sneen faldt for første gang det år og det endda i rigelige mængder.

Det var i 1982. Jeg kan endnu huske den begejstring, jeg følte. Jeg var ude den nat. Ude i Aalborgs gader. Vi kørte rundt i sneen, fordi det nu engang var det, vi gjorde. Vi stoppede og sloges i sne i en stille, snedækket by. Bagefter gik jeg hjem ad Hadsundvej gennem snefnug på størrelse med en femmer. Det var så smukt og jeg var forelsket. Det var en skøn aften og nat.

Da jeg kom hjem, fik jeg ondt i ørerne. Sådan har det altid været. Jeg tåler ikke blæst eller kulde, hvis jeg ikke beskytter ørerne. Jeg burde vel have lært lektien her så mange år efter, men det sker stadig, at jeg glemmer det. Nu er der i hvert fald forsyninger at tage af, for et var ikke nok …

Java

Der måtte endnu et til, som er diskret og i en af yndlingsfarverne og som om, det var nok …

Java

Jeg lavede lige endnu et, som kan lyse op på en grå dag.

Pandebåndene er JAVA af Helga Isager og de er strikket af rester fra min store kurv. De fungerer optimalt som et lille begynder-projekt eller et stykke pause-strik mellem alt det, som kræver lidt mere koncentration fra en garvet strikker.

Du kan læse mere om dem lige her, her & her.

Du vil sikkert også kunne lide