Spredte søndagstanker om overskud og uld

Der er sol udenfor. Skøn, mild og smuk sol. Jeg har været ude at nyde den. Det gør godt og giver lidt overskud, når man kommer ud i vejret og Øster Ådalen er det perfekte sted for vitamin-indsamling, synes Oskar og jeg. Uvaskede, morgengrimme og måske en anelse tidligt sneg vi og derned.

Bagefter sneg vi os hjem igen, hvor jeg strikkede lidt på den Indigo Frost, jeg er i gang med. Det var en pludselig indskydelse i går aftes. Nu er den indskydelse forvandlet til de første mange centimeter af en skøn poncho af Isabell Kraemer, som tidligere har strikket model i vores garn, nemlig Reagan, som er en smuk og let cardigan strikket i den skønne Blackhill CottonWool.

Indigo Frost strikker jeg nu altså i den skønne Blackhill Højlandsuld, som er og bliver mit yndlingsgarn. Den er formfast, stabil, slidstærk set i lyset af, at den indiskutabelt er den absolut lækreste og blødeste supersoft på markedet. Den spindes af den allerførste og blødeste uld fra fåret og så er den produceret med tanke på vores jord og ikke mindst vores efterkommere.

Garnet bliver produceret på et lille, familiedrevet spinderi i Skotland, der sætter en ære i at skåne miljøet så meget som muligt. Al strøm til driften af spinderiets maskiner er “grønt” og stammer fra vindmøller, ligesom de hele tiden arbejder på at reducere vandforbruget ved indfarvning.

Jeg forstår sagtens, at det bliver vigtigt at gøre noget godt for vores jord, når jeg står og kigger ud over det landskab, spinderiet ligger i. Det er smukke, bølgende bakker med kvæg og får og et skønt og livligt vandløb, der skærer gennem bakkerne og har givet anledning til at placere spinderiet for flere hundrede år siden. Vandløbet udnyttede man med de store vandmøller, som trak maskinerne på spinderiet. I dag arbejdes der til stadighed på at gen-etablere vandmøllen, som vil kunne producere tilstrækkelig med strøm til de store maskiner. Jeg håber, at de kommer i mål med den gode idé.

Alt det kan jeg godt lide at tænke på, når jeg strikker med Blackhill Højlandsuld og jeg skal ikke være det mindste hellig, men mange bække små … og lidt gør også en forskel.

Jeg kan pludselig huske turen til Skotland på dage som denne solrige efterårsdag. Duftene. Lyset. Alle oplevelserne kommer tilbage til mig og jeg får mindet mig selv om, at Skotland står højt på min ønskeliste for måske en forårstur.

Jeg afbrydes af en banken på døren. Vi får nye senge. Det er godt. Vi skal i gang med at samle. Jeg er så klar.