Vi er ikke gode venner, november og jeg

Jeg lander tungt i sofaen i disse dage. Energi er der ingenting af. Jeg er træt og brugt, når jeg kommer hjem sidst på dagen. Jeg er heldig. Jeg skal sjældent lave mad. Jeg kan faktisk bare brygge en kande varm te, finde de varme sokker frem sammen med strikketøjet og nyde, at jeg kan slappe af.

Det passer mig svært godt. Der er virkelig ikke energi til andet. Min ryg brokker sig igen efter vi er kommet hjem, så jeg sover ikke stabilt, men på søndag bliver den nye seng leveret og jeg tror og håber, at den hjælper på ryggen og dermed også på en nattesøvn, som alt for ofte afbrydes af, at jeg har ondt. Sådan skal det helst ikke være.

Energien strækker faktisk kun til lige at få hverdagen til at hænge sammen, så jeg er ikke meget social for øjeblikket. Det ligger til årstiden for mit vedkommende og så er vi altså i november og vi er ikke gode venner, november og jeg.

Jeg har mange gode aftaler at glæde mig til. Jeg har sørget for lys og glæde i måneden, der er alt, alt for lang. Jeg har fødselsdag. Jeg prøver at gøre november til en måned, jeg finder vej gennem sammen med dem, jeg elsker.

I godt selskab er alting meget lettere. Også en november, der er helt sort og omtrent endeløs, hvis du spørger mig.