4

Strikkecafé og sol ude og inde

Vi havde strikkecafé i går. En aften fuld af strikkende, snakkende kvinder og med masser af inspiration at hente. Jeg fik strikket lidt, men mest af alt fik jeg snakket. Jeg snakkede med Ella. Vi skulle lige opdatere på hinandens liv og det var dejligt. Jeg snakkede også med Ulla, for jeg var så heldig, at hun havde lyst til at komme op og deltage i strikkecafé.

Sol ude og inde

Ulla sov her, så vi faldt i snak efter vi var kommet hjem og kom ikke i seng før halv tre, men hyggeligt var det. Vi sov ikke længe denne morgen. Vi kom pænt tidligt op og jeg fik sendt Oline af sted til første eksamen, inden jeg landede ved langbordet.

Vi har siden drukket kaffe, strikket og snakket endnu mere. Det var SÅ dejligt, for det var alt for længe siden sidst, men nu er Ulla draget hjemad og det er slut med al snakken for denne gang, men det skal ikke vare alt for længe, før vi må ses igen.

Efter sådan et par skønne dage, er der jo sol både ude og inde. Tak for dig, Ulla ♥

Du vil sikkert også kunne lide