Vi er faldet i serie-fælden. Vi elsker at bruge weekender, hvor vi ikke er på toppen, på serier. Netflix er simpelthen genial til den afslapning, som kan gøre hele forskellen, når batterierne er i bund. Det er bare at vælge. Stort set alt kan findes på Netflix.
Kenneth og jeg er lige blevet færdige med Narcos. Serien bygger på historien om Pablo Escobar, der blev så rig af at smugle og sælge narko, at Forbes i 1989 placerede ham som verdens 7. rigeste person. Han var brutal og helt uden sidestykke. Det lykkedes ham, at tage så fast et tag om sit lands cojones, at han fik det, som han ville. Næsten.
En fascinerende historie og rigtig godt fortalt i Narcos. Vi sad tryllebundet fra start til slut. Den kan anbefales.
I går tog jeg så hul på den lille gave, jeg havde haft liggende i en uge. En ny serie på Netflix, som bare lige er mig og passer så utrolig godt til min idé om weekend-hygge; Reign. Jeg sluger den råt. Jeg har set de første 4 afsnit. Jeg er allerede bjergtaget og klar til mere …
Måske skulle jeg bare se af at få lavet den spandfuld te og komme op i sofaen. Jeg tror det næsten.
11 kommentarer
Anni Albæk
5. november 2015 at 11:30Og så er det jo Anne fra Grønnebakken, der spiller dronningen i Reign. Det gør den ikke ringere.
Louise
30. oktober 2015 at 14:43Tak for tippet med Narcos, vi begyndte på den igår. Idag er jeg hjemme med sygdom og måtte ikke smugkigge flere afsnit uden manden. Til gengæld fandt jeg Sins of my father, en dokumentar hvor Escobars søn er med, spændende og trist historie.
Lene
26. oktober 2015 at 07:52Håber at hyggen hjalp lidt på smerter og tak for opskriften på vanter, den skal jeg have købt. For det er da en skøn kalendergave til de unge mennesker.
Madam Sand
25. oktober 2015 at 22:11Vi er ikke så gode til serier. De harmonerer ikke altid med arbejde, der indebærer, at halvdelen laves hjemme og møder om aftenen. Men nu har vi heller ikke Netflix.
Men alligevel kan et par serier sig af og til snige ind i programmet. Vi følger med i Broen. Det er tredje sæson nu og jeg er ret begejstret for den. Allerhelst vil jeg optage dem og så se dem på én gang, så man ikke glemmer noget af handlingen.
Jenny
25. oktober 2015 at 18:19Uhh Reign kører også her.. Vi er nået til afsnit 14 tror jeg, og den er også ret så meget mig. Jeg glædes desuden over de nye afsnit af Downton Abbey kører i tv ligenu! Yay :-) Glædelig efterårshygge til dig :-)
Rikke
25. oktober 2015 at 18:10Netflix er bare perfekt til at lukke verden ude for en stund, og se en serie… Vi elsker det også :-) kh Rikke
Fríða
25. oktober 2015 at 15:30Narcos kan jeg holde med dig om, flot flot! Reign körer lige nu í fjernsynet her og den har ikke fanget mig. Jeg kan anbefale HBO´s The Blacklist, super flot serie, jeg venter spændt hver gang der udgives nye episoder.
Johnna Maibom
25. oktober 2015 at 14:15Har I set The Americans? Den kan anbefales.
Liselotte
25. oktober 2015 at 14:31Nej, det har vi ikke. Den må vi straks have kigget på. Tak, Johnna :-)
Kirsten Vinther
25. oktober 2015 at 14:09Jeg er også vild med serier og har set en del af Reign. Min absolutte favorit er dog Outlander. Den findes på viaplay og bygger på en romanserie på foreløbig 8 bind,, som jeg har læst 4-5 gange efterhånden. Gemalen er lige kørt sydpå, så måske er det tid for et gensyn sammen med strikketøjet.
Liselotte
25. oktober 2015 at 14:13Man kan aldrig få for meget strikketøj eller for mange serier, Kirsten. Vi må vist i sofaen :-)