Sådan en lørdag er i dag

Lørdag er en af mine yndlingsdage, men også sådan en dag, hvor jeg lander efter en arbejdsuge, som oftest har budt på lange dage.

Jeg ender forholdsvist ofte med at stå sent op og tage langsomt livtag med dagen, som ikke kræver andet af mig, end det jeg selv orker. Det er ikke meget. Det sker alt for tit, at jeg ender med at lave ingenting og ikke kommer udenfor huset, for jeg trænger i virkeligheden vældigt til netop ingenting.

Ingenting som at strikke, drikke kaffe eller te alt efter humør, lytte til radioen, småsnakke med familien og nyde, at der er tid til at tænde stearinlys, trave en tur gennem haven og beundre træernes smukke farver, samle kastanjer og spille bold med Oskar. Sådan en lørdag er i dag.

Jeg nyder den smukke, nye farve på Tjørnevang. Den klæder det grønne – og nu orange – så smukt, synes jeg. Jeg er virkelig glad for, at vi endelig fik gjort noget ved intentionen om at skifte farve, men der skulle være tid, overskud og midler, for det er en stor gård at gå i gang med.

Hver eneste gang jeg kommer hjem, bliver jeg glad for gårdens nye udseende. Hver eneste gang jeg går ud i haven, bliver jeg overrasket og bagefter virkelig tilfreds med farvevalget.

Kenneth ville ikke have et blåt hus. Jeg kunne ikke forklare ham, at det, jeg drømte om, var en afdæmpet, dyb blå. En rolig blå. Så tog vi til Flügger og Kenneth fik lov til at vælge farve, for kompromiset var endt på gråt, hvilket jeg også var meget glad for og han kunne frit vælge farve og valør. Kenneth valgte denne farve. Lige akkurat den blå, jeg havde ment. Hvor heldig kan man være? Meget åbenbart :-)

Jeg strikker stor trøje eller jakke, om du vil, til de kolde vinterdage i Garnudsalg og hjemme. Jeg strikker med Funky Chunky og Blackhill Superfine Alpaca. En tråd af hver. Jeg er vild med effekten. Blid, blød, men umiskendelig meleret.

Egentlig var intentionen, at den skulle være klar til efteråret, men den er tung og jeg har meget ondt for øjeblikket, så der er begrænset strikketid og jeg må prioritere. En enkelt pind i ny og næ er bedre end ingen pind, så den vokser stille og roligt. Der er stadig lang vej, men jeg skal nok nå det, inden foråret ;-)

Lørdag er fortsat ung. Jeg har kaffe, tid til strik og familien lige her. Mere ønsker jeg ikke ♥