Vores nye strikkecafé-sæson starter i aften. Vi har udvidet, så vi nu udbyder dobbelt så mange pladser, som vi gjorde sidste efterår og vinter. I år har vi fordelt det på to aftener, så det er muligt at vælge mellem enten mandag eller tirsdag. Vi håber, at vi på den måde får fornøjelsen af dobbelt så mange strikke- og hækleglade kvinder.
Jeg tager caféen i morgen, så i aften er Lisette den, der holder skansen. Jeg holder fri. Jeg skal strikke og sidde i sofaen med benene oppe og bare glæde mig til, at det bliver min tur.
Min erfaring er, at jeg ikke skal have kompliceret strik med. Det går bare ikke. Jeg kan ikke koncentrere mig og jeg bliver også spurgt om mange ting undervejs, så jeg foretrækker, at det er simpelt og ikke noget, jeg kommer galt af sted med. Sådan er f.eks. et af mine igangværende projekter; det stribede halstørklæde, som er enkelt, men alligevel sådan et, som tiltrækker dem, der passerer.
Kenneth har allerede bestilt et. Han kommer naturligvis selv til at sammensætte sine farver, men det er jo netop det, der gør det her projekt sjovt. At man striber hen ad vejen, når man først har valgt sine farver. Når man så hedder Liselotte, kan det hænde, at der pludselig springer en ekstra farve op i kurven. Det har betydet, at jeg faktisk har pillet de første tre striber af tørklædet igen, når jeg har opdaget, at min idé slet ikke duede.
Lige nu er jeg tilfreds. Lad os se, hvor længe det varer.
20 kommentarer
Helle Laursen
10. oktober 2015 at 17:52Hvor er det smukt. Det må dn nu egynder kunne strikke- er der en opskrift? Jeg er vild med de farver, du har brugt. Hvilke farver er det?
Liselotte
11. oktober 2015 at 11:18Hej Helle – nej, der er ikke en opskrift, men en nybegynder kan sagtens strikke sådan et halstørklæde. Det er bare en bred række rib-masker – 2 r, 2 vr. Omkring farverne så er de hentet på lageret, men det er allesammen farver, som ind imellem er repræsenteret i Blackhill Højlandsuld :-)
Pia
29. september 2015 at 21:18Øj hvor smukt.
Hvad er det for noget garn?
Liselotte
30. september 2015 at 18:09En tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Alpaca (den gennemgående farve) kan du strikke det i :-)
Madam Sand
28. september 2015 at 20:39Så dejligt med et ukompliceret strikketøj. Men også nødvendigt, når ikke kun hænderne skal bruges ;-)
God fornøjelse med strikkecaféen i morgen – Gug er desværre lidt langt væk fra mig.
Liselotte
29. september 2015 at 11:23Det kunne ellers være hyggeligt, Madam Sand, men i hvert fald glæder jeg mig til i aften, hvor jeg skal hygge mig med en masse skønne kvinder :-)
Strikkehansen
28. september 2015 at 17:01Må altså lige høre til Oscar? Hvordan har han det?
Liselotte
29. september 2015 at 11:22Oskar har det fint. Han kom frisk hjem igen og i dag er hans yndlingsdag. Tirsdag genser han Winnie efter weekenden og Winnie er hans absolutte favorit, så han er fint tilpas :-)
Kirsten Klitgaard Søndergaard
28. september 2015 at 12:27Ok, de er da vist vanedannende de strikkepinde, købte min den første på Fanø.
Mit største problem var, at de ikke er i pind 3, men det må jeg jo bare glemme.
Fantastisk investering :-)
Liselotte
28. september 2015 at 12:48Jeg synes faktisk ikke, at de er pengene værd, Kirsten. Jeg synes til gengæld, at man skal investere i den ene yndlingspind, man har, for de er skønne og luksuriøse og altså alt, alt for dyre efter min mening :-)
annie Hartvig
28. september 2015 at 12:10du har gjort det……igen….pirret til min lyst til at kaste nyt projekt på pindene
uha det bir flot dit tørklæde
Liselotte
28. september 2015 at 12:17Tak Annie. Jeg arbejde mig støt og roligt fremad, men det er jo ikke det eneste projekt, der får opmærksomhed lige nu ;)
Kirsten Klitgaard Søndergaard
28. september 2015 at 10:20og jeg må så spørge, hvormange af de “fantastiske” strikkepinde har du så anskaffet?
Liselotte
28. september 2015 at 12:16Nej, det må du da ikke, Kirsten ;-)
Sanne
28. september 2015 at 10:15Fedt med strikkecafe igen! Jeg glæder mig :-)
Du er altid så god til at kombinere farver, det ser indbydende ud det dér
– hvis jeg selv prøver, ser det aldrig ‘rigtigt’ ud, synes jeg ..
Hvad er det for en strikkepind du har der?
Liselotte
28. september 2015 at 12:14Tak for roserne, Sanne og så er det en “Signature Knitting Needle”, jeg strikker med. Det er den dyreste strikkepind, jeg nogensinde har ejet og den er ikke sin pris værd, men den ER rigtig god og jeg er meget glad for den :-)
Sanne
28. september 2015 at 12:30Ok, så altså ikke noget man skal gå efter når man har Chiago … ;-)
Liselotte
28. september 2015 at 12:46Nej, det synes jeg faktisk ikke, Sanne. En enkelt rundpind koster 400,- og en løs wire omkring 130-150,- og så passer wirer ikke på kryds og tværs, men kun med den ene størrelse, de er drejet til :-)
FRØKEN LARSEN I/S
28. september 2015 at 10:13Det skal nok blive godt, Liselotte. Med dit skarpe øje som medspiller, kan det kun blive indbegrebet af lækkerhed. Smukke farver!
Kh. Lene.
Liselotte
28. september 2015 at 12:01Tak skal du have, Lene :-)