Kenneth rammes af økuller

Jeg synes, at der er smukt på Fanø. Det har jeg vist fået slået fast med syvtommersøm herinde. Der er en sjælden ro, en helt særlig stemning og nogle meget smukke, små byer og betagende landskaber. Alt det har jeg nydt godt af den sidste uge. Onsdag i sidste uge ankom jeg til øen i Lisettes gode selskab. Onsdag i denne uge forlod jeg lidt hovedkuls øen igen, men inden nåede jeg at se en god del af øen og det både i nogle dage, hvor den var tætpakket med strikkeglade damer og lidt ekstra dage, hvor jeg og Kenneth var omtrent de eneste udefra kommende på øen sammen med en håndfuld tyske turister.

Jeg var så heldig, at Kenneth kom ned til mig søndag, da resten af mit gode strikkeselskab returnerede til hverdagen. På den måde fik han og jeg en mulighed for at holde en lille, improviseret ferie og vi nød det. Vi sov længe, spiste sent og tog på de ture i området, vi havde lyst til. Vi var blandt andet nede ved havnen i Sønderho mere end én gang. Du kan vel sagtens se hvorfor …

I dagene inden Kenneth ankom, var øen optaget af Strikkefestival 2015 og vi var en flok kvinder, der var rejst ned for at deltage. Vi var i Nordby i The Knitting Village på slaget ti fredag formiddag. Vi indtog det store fælles-telt, som bød på udstillere, scene og café-område. Der var ikke gået en halv time, inden jeg var klar til at forlade det hele igen. Jeg nærmede mig hysteriets rand og jeg var ikke den eneste. Jeg overhørte adskillige andre, som også fik følelsen af at miste fodfæste i den forstand, at vi kampsvedte og følte, at teltene var alt, alt for tætte og ilt-fattige, ligesom der var alt, alt for mange gæster i teltet på én gang. Vi kunne under ingen omstændigheder bevæge os frit. Vi kunne faktisk knapt komme ind og se, hvad de forskellige stand-holdere havde taget med til Fanø.

Klaustrofobisk tæt var teltet og jeg drak grådigt af luften, da Lisette og jeg fandt ud igen. Inden en halv time var vi alle samlet igen og i stedet for at bruge mere tid på at udforske byen og dens udstillinger, trængte vi vist alle til plads, luft og ro og alle var enige om at returnere til sommerhuset i den anden ende af øen. Vi strikkede, grinede, drak lidt vin og nød hinandens selskab og det endda med fornuftigt tempereret og rigelig luft. Det var dejligt :-)

Resten af weekenden fik Kunstladen adskillige besøg af mig. De havde også et udsalg i Rindby Forsamlingshus. Også der blev jeg vist set mere end én gang, men teltet i Nordby nægtede jeg at frekventere mere – altså indtil Kenneth kom. Han fik mig overtalt til en sidste tur derind, så også han nåede en runde, inden strikkefestivalen lukkede ned for i år. Herefter tømtes øen langsomt, men sikkert, for langt de fleste gæster, men vi var jo i hvert fald et par stykker, der ikke var sådan at smide hjem og sikke et held, at vi blev. Vi har haft nogle skønne dage på Fanø og at Kenneth rammes af økuller nærmest inden færgen er sejlet retur til Esbjerg er nok den eneste grund til, at jeg vist må opgive tanken om en længere ferie på øen. Jeg gad ellers gerne.