Jeg tæller strikke-projekter

Lørdag er stille væren. Jeg skal lige lande ovenpå en brat hjemkomst, så det gør jeg med kaffe og lidt strik. Kaffen kan indtages udenfor, men ikke uden en ulden sweater, så jeg opgiver og nyder lige en tur gennem haven, inden jeg finder indenfor.

Jeg tæller strikke-projekter og skaber overblik. Jeg er fortvivlende dårlig til at få taget billeder af færdige projekter for øjeblikket. Jeg får faktisk ting fra hånden, men jeg får dem ikke dokumenteret. Til gengæld får jeg strikket. Ikke i samme tempo eller kvantitet som tidligere, men jeg strikker. Det er og bliver mit yndlings-håndarbejde at strikke. Jeg bliver aldrig træt af det. Det er – for mig – dybt tilfredsstillende at se resultaterne, når jeg bliver færdig med et stykke strik.

Jeg har mange ting i gang lige nu. Måske også alt for mange, men sådan går det nogen gange for mig. Jeg får startet op på alt for meget. Meget bliver færdigt, men enkelte ting ender deres dage på bunden af en strikkekurv indtil den dag, hvor jeg igen rydder grundigt op i garnlageret og finder dem. Så bliver de kasseret og jeg er ikke en af dem, der ærgrer mig over spildt arbejde. Enhver maske strikket er en maske, der har bragt mig ro og glæde, så intet spildt her.

For øjeblikket kan jeg tælle:

1. A Cardigan af Ruth Sørensen. En smuk hverdagscardigan i den mest fantastiske farve. Den bliver strågul som moden korn og jeg glæder mig til at tage den i brug, men den er røget lidt i skammekrogen efter næsten en halv meter rib. Vi må have en pause fra hinanden.
2. OMEGA af Susie Haumann og fra hæftet ULDTID. Jeg strikker den til Oline i Funky Chunky og den bliver helt igennem fantastisk. Om hun vil bruge den? Jeg har ingen anelse, men masser af håb ;-)
3. Tre små modeller fra Baby it’s cold outside af Susie Haumann, som enten mangler de sidste pinde eller monteringen. Alle modellerne (Vest med amerikansk lukning, Korte bukser & Dragt) er strikket i Blackhill Højlandsuld.
4. Et halstørklæde – et stykke arbejde, som er en øvelse i at nyde selve strikkeprocessen; et smukt, enkelt og klassisk stykke strik, som er lige akkurat lavet efter, hvad jeg ville finde top-lækkert at have i min efterårs- og vintergarderobe. Stort, bredt og helt enkelt i klassisk grå og i en af mine yndlingskombinationer, nemlig Blackhill Højlandsuld sammen med Blackhill Pacalina. Det er uforligneligt lækkert og jeg glæder mig til at få det færdigt. Målet er to meter lækkert luksus.
5. En hverdags-cardigan i råhvid. Jeg improviserer. Det er kvaliteten, der gør hele forskellen her. Luksus. Blødt. Luftigt. Jeg er solgt, men den er sådan et stykke strik, som bare får en pind eller to ind imellem. Jeg ved endnu ikke, hvor lang den ender. Jeg er vild med mine lange, strikkede cardigans/jakker, så måske jeg fortsætter, men ellers er den tænkt til de kolde dage på kontoret.
6. Et stribet, sjovt halstørklæde, som bliver fandens fint. Så er det sagt! Jeg strikker i rester og jeg strikker med farver. Jeg kan lide begge dele. Også her er målet et par meter. Kvaliteten er Blackhill Højlandsuld i skiftende farver og en råhvid alpaka som er gennemgående.

Jeg elsker, at der er så mange og så forskelligartede projekter. Der er noget for ethvert humør. Det passer mig. Jeg ser det hele færdigt, så lige nu har jeg mod på det hele og intet er endt nederst i strikkekurven (som om den kunne rumme alt det og jeg ikke har mere end én af slagsen). Jeg strikkede på skiftevis mit tålmodighedsarbejde (det grå tørklæde) og min hverdags-cardigan i råhvid i går aftes. I dag kommer der måske andre boller på strikke-suppen.