Det øsregner altså hernede. Sådan virkelig øsregner. Til gengæld er her pænt.
I dag har jeg set smukke dragter, læst om skibsfart med udgangspunkt i Fanø og lært lidt om hel- og halvsorg. Jeg har spist håndmadder og drukket kaffe. Jeg har spadseret gennem Sønderho, luret ind på kroen og stukket næsen indenfor hos Brugsen. Jeg har købt varm merino til fødderne og en lille gave til Oline. Jeg har hygget mig. Helt enkelt.
13 kommentarer
Lone Andersen
26. september 2015 at 10:26Hvor er det nogle dejlige ting du laver Jeg vil gerne strikke Maria trøjen, men kan se på opskriften du linker til at den har lommer i siden. Er det muligt du vil fortælle mig hvor langt oppe dine lommer sidder foran og hvordan du har lavet dem ?
Kh Lone
Madam Sand
23. september 2015 at 20:09Det lyder som nogle fantastiske dage, som de kun kan være på Fanø. Fanø giver god energi!
Liselotte
23. september 2015 at 20:21Roen gør så godt for mig, så jeg nyder den. I morgen går turen hjemad igen, så der skal nydes igennem nu :-)
Amstrik
23. september 2015 at 17:16Sikke dog en dejlig måde at tilbringe din dag på.
Liselotte
23. september 2015 at 20:20Det var det :-)
Ursula
23. september 2015 at 11:02Et af mine hyggeligste oplevelser på Fanø var en efterårsuge i oktober med stille tågevejr og eftermiddagssol og et Simple Lines tørklæde i blackhill hølandsgarn farve rullesten på pinden.
Nyd dine rolige dage på øen!
Liselotte
23. september 2015 at 18:24Regnvejr giver bare ekstra skønne dage. Jeg elsker faktisk regnvejr, men lige i disse dage er det herligt med lidt tørvejr og sol også. Jeg suger de sidste stråler til mig ;-)
Helle K.
23. september 2015 at 10:50Som de andre skriver, så er Fanø hyggeland, forestiller jeg mig, det er endnu et af de steder i Danmark, jeg har til gode.
Liselotte
23. september 2015 at 13:04Her er virkelig dejligt, men meget småt. Kan man lide det, skal man besøge Fanø. Her er vilde kaniner og vildt i haven. Her er storslået natur og smukke, brede strande, klitter, hede og små samfund, som stadig emmer af historie. Jeg kan virkelig godt lide det, Helle :-)
Mette
22. september 2015 at 22:38Man kan heller ikke andet end at hygge sig på Fanø. En herlig perle af en ø
Liselotte
23. september 2015 at 08:58Næ, det kan man ikke – hverken på den ene eller den anden måde. Øen er lille, så den er hurtigt set, men til gengæld er den voldsomt hyggelig og så er det jo en win-win :-)
Nana Hecquet
22. september 2015 at 20:51Sikke et smukt sted du viser! Det er da de mest fantastiske hortensia (det er da hortensia, ikke?). De plejer ikke at blive så store i Danmark.
Fortsat god fornøjelse med Fanø!
Liselotte
23. september 2015 at 09:02Den ene er en hortensia. Det andet er vist en blomstrende busk af en slags, som jeg husker det :-)