8

En del af at være på Fanø

Planlægning af strik

En del af at være på Fanø må siges at være det strik, jeg har fingrene i undervejs i weekenden. Jeg har planer hjemmefra, men de viftes af bordet, inden jeg er ude af døren. Jeg pakker, tager op af tasken igen og pakker andet og nyt. Jeg tror, at jeg ved, hvad jeg vil strikke og fortryder.

I år er der baby-strik med. Småt, men godt. Den nye bog fra Susie Haumann er med ligesom et lille udvalg af mine gamle strikkebøger er lagt ned i strikkekurven, hvor der er fyldt op med små nøgler af Blackhill Højlandsuld. Det hele kan forvandles til små stykker strik og det er overskueligt og lige, hvad jeg kan koncentrere mig om.

Blackhill Højlandsuld

Jeg nyder morgenkaffen, mens jeg lægger små planer, snakker og hygger mig med en flok kvinder, som er friske på at tage en morgensnak om hvor grænsen går for selvbestemmelse, aktiv dødshjælp og det, man kan pålægge andre. Se, det er noget, der dur. Hjernen skal vækkes. Det bliver den her.

Du vil sikkert også kunne lide