Hund, der er en, der har taget dit kødben

“Hvor er det?”

Oskar kigger insisterende på mig. Jeg har nemlig gemt hans gnave-ben og han er stærkt utilfreds. Han elsker sine ben. Forleden fik vi en kvart ko til fryseren. Oskar elsker, når det sker. Så sidder han lige der, på grænsen mellem køkken og spisebord, hvor han gerne må være, fordi han ikke går i vejen for Kenneth. Han venter. Hans næse er på overarbejde. Han ved, at der falder ben af. Kenneth koger og pakker kød i passende portioner og undervejs falder der altid lidt af til Oskar.

Forleden var ingen undtagelse. Han fik et skønt kødben og han lagde sig straks på plænen med det. Siden har han ikke været til at drive ind, når han er derude. Han gemmer benet om aftenen og finder det frem om morgenen. Bare ikke i dag …

Jeg vidste, at Kenneth skulle slå græs i dag og et ben af den størrelse gør ikke noget godt for en plænetraktor. Ergo måtte jeg på jagt. Jeg fandt benet ovre omkring et af vores træer og fjernede det, så både traktor og ben var i sikkerhed. Det skulle jeg aldrig have gjort, som du kan se.

Jeg fandt benet frem og nu er der ro på matriklen. Når Kenneth starter traktoren, må Oskar og benet vige pladsen, men den tid, den udfordring :-)