“Hvor er det?”
Oskar kigger insisterende på mig. Jeg har nemlig gemt hans gnave-ben og han er stærkt utilfreds. Han elsker sine ben. Forleden fik vi en kvart ko til fryseren. Oskar elsker, når det sker. Så sidder han lige der, på grænsen mellem køkken og spisebord, hvor han gerne må være, fordi han ikke går i vejen for Kenneth. Han venter. Hans næse er på overarbejde. Han ved, at der falder ben af. Kenneth koger og pakker kød i passende portioner og undervejs falder der altid lidt af til Oskar.
Forleden var ingen undtagelse. Han fik et skønt kødben og han lagde sig straks på plænen med det. Siden har han ikke været til at drive ind, når han er derude. Han gemmer benet om aftenen og finder det frem om morgenen. Bare ikke i dag …
Jeg vidste, at Kenneth skulle slå græs i dag og et ben af den størrelse gør ikke noget godt for en plænetraktor. Ergo måtte jeg på jagt. Jeg fandt benet ovre omkring et af vores træer og fjernede det, så både traktor og ben var i sikkerhed. Det skulle jeg aldrig have gjort, som du kan se.
Jeg fandt benet frem og nu er der ro på matriklen. Når Kenneth starter traktoren, må Oskar og benet vige pladsen, men den tid, den udfordring :-)
10 kommentarer
Madam Sand
6. september 2015 at 21:57Hvis et blik kunne dræbe…. Modigt af dig. Klogt at give ham det igen.
Liselotte
6. september 2015 at 22:42Han var meget insisterende :-)
Mette L
6. september 2015 at 21:31Dét billeder – der hvor han spørger ‘Hvor er det?!!’ – det er det fedeste, dejligste, smukkeste billede, der viser lige præcis hvor vakt Oscar er. Det har du skudt rigtig godt, Liselotte :)
Liselotte
6. september 2015 at 22:39Han er den sjoveste og sødeste, lille hund :-)
Birthe
6. september 2015 at 15:35Hej Oscar,
En krone (mindst!) for dine tanker!!!!!!
Liselotte
6. september 2015 at 16:28De var kun ét sted, Birthe – og det var på hans ben ;-)
Amstrik
6. september 2015 at 14:14Hihi ja tænk hvor grim oplevelse for ham. Her trode Oscar at han havde gemt det trykt og sikket. Bare tænk hvordan han måtte have det, det må være samme oplevelse om nogle havde gemt vores strikketøj og vi kunne kunne finde det. God søndag.
Liselotte
6. september 2015 at 16:25Ja, det var da en skrækkelig tanke ikke at kunne finde strikketøjet ;-) og god søndag til dig også :-)
Lene
6. september 2015 at 13:17Oskar er en klog hund, han ved godt hvem der gemmer hans ben :-) God søndag til jer, Liselotte, må den være god ved jer.
Liselotte
6. september 2015 at 16:22Det ved han og tak for ønskerne for søndagen. Det samme til jer, Lene :-)