Det var nu slet ikke planen, men sådan skal man ind imellem improvisere …
Søndag skulle have indeholdt rengøring, tøjvask og oprydning. Søndag skulle have været losseplads, ukrudtsbekæmpelse og vinduespudsning. I stedet kom den til at indeholde alt det, vi holder af. Improvisation, smukke landskaber, sensommer, solskin og nogle af dem, vi elsker. Vi endte med en tur ud i Danmark på en af de sidste og smukkeste august-dage denne sommer.
Vi endte på Vrads Station. Vi fandt en smuk, tilpas Anne, som serverede den dejligste frokost i privaten på første. Så sad vi der med åbent tagvindue og lyden af glade gæster, mens vi nød al den kærlighed, der er i både Annes selskab og Annes mad.
Nedenfor sad togpersonalet og nød kaffen, mens de måtte lægge øre til mange spørgsmål om lokomotiv, bane og så videre…
Mens toget rullede ud fra perronen, spiste jeg verdens bedste trifli. Ganske enkelt verdens bedste. Annes version er let, syrlig, sød og sprød. Jeg skulle gerne spise en lige nu. Eller to …
Der er masser af liv og en skøn stemning ude i skoven, hvor Anne holder til. Det er et virkelig skønt sted. Hjerterytmen bliver langsommere og man trækker vejret helt ned i maven efter få minutter på den fine plet. Jeg elsker at besøge Vrads Station.
Vi kørte hjem over heden. Overalt var bakkerne dækket af udsprunget lyng og så langt øjet rakte, var der lilla bølger i de smukkeste nuancer. Blicher har brugt de trøstesløse strækninger af hede med præcision og som melankolsk kulisse for de fleste af sine fortællinger og jeg er helt sikker på, at de er triste og ikke særligt opløftende for sjælen på en vinterdag eller i en efterårsstorm, men på en sensommerdag er der altså ikke meget, der kan overgå en tur ind gennem hosekræmmerens land.
Ind imellem forekommer landevejene uendelige, men det er de jo ikke. Inden man ved af det, er det tid til endnu et sving og endnu et nyt eventyr lige om hjørnet. I går var der masser af dem. Vi kørte ad småveje både ud og hjem. En lang, langsom og uendelig smuk tur endte hjemme på Tjørnevang tidligt på aftenen i går.
I dag starter en ny uge. Her er ikke rent. Jeg har ikke meget rent tøj. Til gengæld er vi fyldt op af glæden over, at vi har Anne i vores liv. Det er så meget mere værd end ingen støv og rene underpermissioner. Jo! Det er det!
15 kommentarer
ingegerd
10. september 2015 at 07:32hej liselotte….fordi jeg havde læst om det på her på bloggen, tog jeg min familie med damplokomotivet til vrads station, gik en dejlig tur i skoven og fik kaffe og fantastsk lagkage på stationen inden togturen tilbage til bryrup. mens jeg sad ved kaffen prøvede jeg at regne ud hvor mange af gæsterne, der er dine læsere – der var en del kvinder i den rigtige alder. men dig så jeg sgu ikke, selvom du må ha været der, for det er mig på billede 1 i rødt, som holder mig for ansigtet :-)
tak for den gode ide! vi havde en pragtfuld dag.
Liselotte
10. september 2015 at 07:51Hvor sjovt, Ingegerd. Ja, jeg var der jo lige bagved dig, men det har været lidt snyd, for jeg kom ikke forbi dig, men gik indenfor via ishuset, så du var ikke blind og måske egentlig også bare mere optaget af at være tilstede. Det er da bare dejligt :-)
Helle
2. september 2015 at 13:53LiseLotte, dine fortællinger og dit perspektiv på livet er fantastisk! Jeg nyder at læse med hos dig. Og du har så ret, samvær med mennesker man holder af, er så meget mere værd en et rengjort hjem etc. Lige præcis den tanke vil jeg tage med mig idag, hvor det her midt i barselslivet er en vigtig pointe for mig at huske på. Tak for dig!
Pernille
1. september 2015 at 21:41Vrads Station har jeg endnu til gode, og udsigten over nyudsprungen lyng har jeg aldrig oplevet. Men dine billeder giver mig lyst til begge dele :)
Madam Sand
31. august 2015 at 22:24Heldigvis er der ingen, der render med hverken nullermænd eller smudsige underpermissioner – de er der også, når du kommer hjem. Der er vigtigere ting i tilværelsen – f.eks. Vrads Station, gode venner og smukke landskaber. Basta.
Vibeke
31. august 2015 at 21:09En eller dag skal mand og unger proppes i bilen og kursen sættes mod Vrads Station – det ser så ubeskriveligt idyllisk ud, og selvom jeg aldrig har mødt stationsmutter, så virker hun til at være en hjertevarm og sprudlende personlighed…
Eva
31. august 2015 at 16:19Og hvor har du ret, – Vrads Station er så hyggelig og fin.
Signe
31. august 2015 at 10:31Ja, dét er det! Skønne billeder og fantastisk med mulighed og lyst til at ændre planer til noget sjovere end planen var ☺
Liselotte
31. august 2015 at 14:49Det var slet ikke så tosset at stikke af hjemmefra ;-)
Rikke
31. august 2015 at 10:02Det lyder som en søndag, lige som den skal være. Nogen gange er det bare bedst at lytte til lysten i stedet for at se på praktiske pligter. Rigtig god mandag.
Liselotte
31. august 2015 at 10:16Det var SÅ godt i går, Rikke :-)
Bitten Irene Krogsgaard
31. august 2015 at 09:34Hej Liselotte . I skulle prøve en tur til skønne Thy, og jeg vil foreslå Stenbjerg. Min mand arbejder i Støvring, så jeg ved godt der er lidt langt fra Jeres bopæl i ålborg. Skønne ålborg som står mit hjerte nær. Jeg er udlært på en kjolefabrik, som hed Racel (nålemagervej). Mvh Bitten.
Liselotte
31. august 2015 at 09:50Stenbjerg er skøn. Vorupør er en af vores favoritbyer langs vestkysten og vi har holdt mange ferier derude, så vi er temmelig kendte med området og holder meget af det :-)
Randi
31. august 2015 at 09:09Det lyder som den dejligste søndag, man kan tænke sig. Jeg kommer til at tænke på min barndoms søndage med udflugter og besøg hos venner eller familie. Nu om dage glemmer vi somme tider at holde rigtig søndag – der går let vasketøj og pligter i den.
Liselotte
31. august 2015 at 09:46Det er nemlig så godt at holde søndag, Randi. Den giver så meget godt til resten af ugen, er jeg overbevist om :-)