Det lykkedes med hængekøjen og planterne er i jorden. Faktisk har vi nået akkurat, hvad vi gerne ville. Det var ikke meget, men tilpas, når vi skal passe på os selv og hinanden. Nu er der kamp om pladsen i køjen. Salig er søndag og de, der når frem først.
Der er sådan en fin udsigt derfra. Lige lukt ind i himlen og det kan vi lide. Man tænker så godt, når man ligger stille med næsen i sky og det gør vi i grunden alt for sjældent. Måske vi skal sætte i gang med at øve os. Nu har vi i hvert fald pladsen.
Man kan også snige sig til en figen, når altså de næste modner, for vi har lige tømt busken for alle dem, der var. De smagte pragtfuldt og fulgtes med gode oste.
Hængekøjen er monteret med det mest solide lukke-/hængetøj, jeg nogensinde har arbejdet med. Det er købt på Amazon, tysk fremstillet og Feddet skal vælte, før køjen slipper væggene. Det er godt, for vi kommer til at elske den akkurat som vi elsker Feddet.
1 kommentar
Madam Sand
25. august 2015 at 15:17Fedest – hverken mere eller mindre. At kunne ligge i hængekøje og kigge op i himlen uden at blive overrasket af et regndryp eller vindpust – andet end det, der kommer ind af døren.
Jeg ønsker mig et ‘fed’. Med hængekøje – forstås :-D