Valdemar, vi er forelskede …

Vi havde en skøn søndag med masser af aktivitet fra morgenstunden, men dagens afslutning var noget ganske særligt. Vi skulle ind og hilse på Valdemar og ham har vi altså ventet på meget længe og så snød han os endda, for han valgte at trække tiden, så han først kom til verden, mens vi sad i bilen på vej ned gennem Europa. Det var jo næsten ikke til at holde ud, men Anne Cathrine var sød til at sende billeder, så da vi endelig mødte ham i går, syntes vi jo næsten, at vi allerede kendte ham. Er han ikke skøn?

Han er da den sødeste, fineste, smukke og milde baby og så med et par forældre, som bare er landet på smukkeste vis i forældrerollen. Sikke en ro og et overskud og så fra førstegangsforældre. Jeg blev jo helt stolt og jeg har endda kun følelser engageret her og ingen gener, men man må gerne være stolt af unge mennesker, man er vild med og jeg er altså vild med disse to og deres førstefødte; Valdemar.

Vi nød ham. Jeg ville gerne have holdt mere, men Kenneth er vild med babyer også, så jeg måtte dele og væbner mig gerne med tålmodighed, fordi jeg satser på, at jeg får lov at se meget mere til både ham og hans seje forældre.

Besøget kostede en parkeringsbøde på trods af både billet og omhu, da vi parkerede. Q-park må lige kontaktes, for det var bestemt ikke rimeligt, som de udførte deres arbejde i går aftes, men det kunne altså ikke slå skår i glæden over at have været på barselsvisit. Slet ikke ♥