Jeg vinder aldrig noget, men det kan forklares med, at jeg heller ikke deltager der, hvor de udlodder gevinster – altså med undtagelse af i fredags, hvor jeg så, at der blev udlovet en ChampagneBrunch på Abbey Road Café her i Aalborg. Så smed jeg et lod og vandt. Brunch for to.
Lynhurtigt blev gevinsten omsat til en aftale med Kenneth, så søndag startede med en virkelig skøn brunch i allerbedste selskab. Det smagte pragtfuldt og vi fik bare den fineste betjening af glade, imødekommende, unge mennesker. Vi havde den fineste start på den dag, hvor vi måske troede, at vi skulle se skibe. Det viste sig, at vi i virkeligheden ikke gad. Så gjorde vi noget andet. Vi gik på opdagelse og bagefter kørte vi ud i det blå.
Jeg elsker sådan nogle søndage, hvor vi stikker af fra pligterne. I går blev en skøn dag. Helt igennem dejlig. Flere af dem, tak.
9 kommentarer
Catarina
9. august 2015 at 10:14Det var da bestemt ikke dårligt :-) Måske du skal prøve noget mere, heldet følger jo…. Griner stort :-D
Amstrik
4. august 2015 at 09:13Dejlig gavinst, og et dejligt held. Fed måde at opleve en søndag på, at køre ud i det blå og se hvad der så sker af gode oplevelser.
Liselotte
4. august 2015 at 12:19Det er den bedste måde at tilbringe søndag :-)
Karin Steinfeldt Sundorf Vinge
4. august 2015 at 07:52Dejlig gevinst, jeg plejer heller aldrig at vinde noget, men har til gengæld held i kærlighed, har verdens bedste mand :-) og det tror jeg også du har. :-)
Liselotte
4. august 2015 at 12:18Ja, det har jeg, Karin. Jeg klager bestemt ikke :-)
Madam Sand
3. august 2015 at 22:48Det var da en skøn gevinst. Uhm det ser lækkert ud.
Liselotte
4. august 2015 at 07:42Det var virkelig en herlig gevinst og sikke vi nød den :-)
Annemette
3. august 2015 at 20:48Mmmm det ser lækkert ud ;-)
Vi skulle lige have vidst at i var i Blokhus på tur, så vi kunne have sagt hej :-)
Liselotte
4. august 2015 at 07:41Det havde været rigtig hyggeligt, Annemette, men det var ganske spontant, at vi endte i Blokhus og vi sad bare en times tid nede på stranden, inden vi var nødt til at vende snuden hjemad. Måske vi ses på fredag? :-)