Lørdag er godt og vel i gang. Jeg har været oppe siden halv fem. Søvn er åbenbart ikke noget, jeg skal spilde tiden på for øjeblikket.
I stedet for at sove vasker jeg lidt, rydder op og planlægger små strikkeprojekter. Jeg flytter biler, for det er som at deltage i et spil Tetris, når vores biler skal placeres på matriklen. Vi er tre med hver vores og det er helt igennem latterligt, men sådan er det og vi slås lidt om gårdspladsen, hvor én altid vil være blokeret af de to andre, hvis vi parkerer rundt om kastanjen, som vi gerne gør. Lidt oppe af formiddagen forsvinder Oline i sin bil og der bliver plads, men kun et øjeblik, så ankommer endnu en bil til puslespillet. Så går jeg ud og hænger skjorter op på bøjler.
Feddet ligner en beduin-lejr med flagrende bomuld i tagrenden, men det er verdens bedste sted til at tørre skjorter og kjoler og jeg skal bare sørge for at gøre det, inden Kenneth opdager det. Han HADER at jeg gør sådan, men så længe han har blokeret adgangen til min tørreplads, kan han ikke rigtigt protestere og det benytter jeg mig af.
Det er jo hans skjorter, som jeg plejer at forsvare mig med, men han synes vist, at de skæmmer og det gør de da, men det er jo kun en times tid, til de er tørre og klar til at blive strøget. Ikke af mig, altså …
Mens jeg hænger tøj til tørre, opdager Oskar, at der har været fremmede i urtebeddet. Han kan helt klart dufte et eller andet, så han forsvinder snart ind i den bagerste del af beddet, hvor han løber ivrigt rundt med snuden ved jorden.
Da han kommer ud igen, er han helt forstyrret og følger et spor ned gennem haven. Jeg kan kun gætte på, hvad han kunne dufte, men det har tydeligvis været gennem en stor del af haven tæt op ad huset. Måske er det en af de katte, jeg er så gudsjammerligt træt af. Katte er ikke født mere udekatte end hunde er født udehunde. Traditionen er, at hunde ikke må færdes uden snor. Katte må og det kan altså ses i mine bede og PÅ mine krydderurter.
Ærgrelsen over krydderurterne er snart glemt. Jeg har de fineste roser. Denne er en gave fra Therese, Oscar, Isaac & Pascal. Den er skøn og dufter dejligt. Jeg tror, at jeg vil tage den med indenfor. Bare fordi jeg kan.
God lørdag derude ♥
4 kommentarer
Catarina
1. august 2015 at 16:25Ha ha, jeg har det præcis på samme med med katte. Fatter simpelthen ikke at de bare må færdes over det hele. Hvis jeg ville have katte i min have, havde jeg nok anskaffet mig en :-/
Det er først nu her de seneste par dage at jeg har fundet rytmen igen, det tager sin tid, og faktisk længere end hvad jeg husker. Håber du finder din inden det bliver sommerferietid igen :-D :-D
Liselotte
2. august 2015 at 10:26Omkring kattene er vi helt enige. Jeg er SÅ træt af dem og mener, det er misforstået at tale om katten som et særligt dyr med krav på at færdes frit. Jeg er helt sikker på, at katten ikke fødes ind i verden med større krav på og lyst til frihed, end hunde og marsvin, slanger og undulater… og jo, hverdagen er virkelig hård at lande i, men mon ikke vi finder vej snart :-)
Mia
1. august 2015 at 15:42Kære Liselotte.
Jeg er ivrig følger af din blog. Jeg blir’ så draget af dine billeder, også jeres ferie-billeder, men især jeres hjemme-fotos af fedet og haven :) jeg må overtale min mand og familie til at finde et sådan sted :)
Velkommen hjem.
Liselotte
2. august 2015 at 10:21Vi elsker dette sted. Vi har snart boet her i nitten år og jeg elsker tanken om, at dette er mine børns barndomshjem. Jeg bliver her ikke for evigt, men forhåbentlig bliver det til mange år endnu :-)