I dag har Kenneth købt rabarberhorn

I dag har Kenneth købt rabarberhorn til formiddagskaffen. Det giver energi og jeg elsker, at de er syrlige.

Hverdagen har ramt mig i en grad, så jeg er helt og aldeles brugt op, når vi går hjem fra Garnudsalg. Jeg lander mest af alt tungt i en sofa, hvor jeg sidder i noget, der kan minde om halvdød tilstand, mens jeg lader timerne passere og stille venter på, at jeg kan gå i seng. Det bliver aldrig sent.

Jeg er ikke den eneste. Resten af familien har været lige så trætte og brugte. Det er bare hårdt at finde ind i hverdagen igen.

Vi har haft endnu en lille ting, der måske har stjålet lidt energi. Ubevidst, men absolut tydeligt blev det, at i hvert fald jeg har brugt meget energi på at være nervøs for, om Oline blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen, som hun gerne ville. Jeg har ikke sovet ret meget natten til i dag og da jeg mødte Oline i døren i morges og kunne se, at hun var optaget, kunne jeg mærke, hvordan et åg blev løftet af mine skuldre. Jeg er så glad på hendes vegne. Hun drømmer om at udvikles med faget og de muligheder, det giver. Hun har planer på den lange bane. Moderen er bare glad og tager én dag ad gangen, for jeg ved jo – fordi jeg er så forfærdelig fuld af livsvisdom (som om) – at verden hele tiden er i forandring og dit perspektiv derfor ofte flyttes og må revideres. Hvis du er heldig, er du i stand til at tilpasse din egen virkelighed til de drømme, du også har. Det håber jeg for Oline.