eL Borini

Vi var ude at spise ganske få gange på vores sommerferie. Vi kan nemlig godt lide at lave mad og vi kan lide, at råvarerne er friske og udvalget bredere, end vi kender det fra Danmark. Det giver lyst til at spise grønt, sprødt og masser af lækkert kød, fjerkræ og ikke mindst fisk og skaldyr. Der var dog aftener – specielt i de sidste dage af ferien – vi nød, at køkkenet ikke var vores.

En af aftenerne tog vi til Issigeac for at prøve en af byens hyggelige restauranter; eL Borini. Den ligger i starten af byen lige overfor Palais des Eveques de Sarlat (Biskoppen af Sarlats palads), så vælger man – som vi gjorde – at sidde udenfor i den hyggelige gårdhave, har man udsigt til bagsiden af biskoppens palads, som nu ikke er sådan særligt grandiost. Til gengæld er gårdhaven utrolig stemningsfuld med udendørs springvand og blomster og slyngplanter allevegne.

Vi startede ud med en aperitif. Vi valgte en Kirr Royal, fordi det er noget, vi ellers aldrig drikker og det passede på en eller anden måde rigtig fint med, at vi har mistet min svigermor for nylig. Hun og jeg har drukket meget Kirr gennem tiden, fordi det virkelig var noget, hun elskede, så hun fik naturligvis en stille tanke den aften.

Vi fik serveret små, lækre appetitvækkere, Der var tortillas, melon og skinke og en skøn oliventapenade, mens vi kiggede menukortet igennem.

Alle valgte forskellige ting på menukortet. Oline var vist den, der tog prisen for den mest omfangsrige forret. Hun valgte at smage på en Déclinaison de Foie Gras de Canard IGP Périgord, som var en symfoni af varianter af andelever. Hun blev udfordret på både smag og tekstur. Vi var to, der hoppede på Foie Gras Mi- Cuit au Monbazillac sur Pain d’épice avec Chutneys de Pommes et Gingembre, som var en skøn udgave af Foie Gras med en frisk kompot af ingefær/æble og en valgte Salade Gourmande, Vinaigrette aux Noix du Périgord – en dejlig, klassisk salat fra området.

Forretterne var omfangsrige og vi blev omtrent mætte, inden vi var gennem dem. Alligevel havde vi lyst til sætte tænderne i hovedretterne. Oline fik Confit de Canard IGP Périgord, Sauce Mandarine et Gingembre. Amanda valgte også and og Kenneth og jeg valgte Plats Gourmand (dagens ret), som var det mest møre lam, jeg nogensinde har spist. Det smagte pragtfuldt.

Vi drak en rigtig god rosé til maden. Vi lod tjeneren vælge en af de lokale vine. Det var en fornuftig beslutning.

Vi fik plads til en dessert. Pigerne og jeg valgte sødt. Kenneth valgte lidt forskellige oste.

Det var en hyggelig aften med skøn mad, dejligt selskab og med temperaturer, der gjorde det til en nydelse at sidde udenfor i frisk, lun luft med duft af sommer og sol. Mætte og glade kørte vi hjem gennem en lys sommernat med udsigt til marker med solsikker, vin og halm. Vi så vilde kaniner og katte på jagt, da vi kørte ind ad den lille, smalle vej, som ledte til det, der var vores hjem i to skønne uger i det Dordogne, der har taget mig med storm.

Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal spise på eL Borini ♥