Pigerne vil til Bergerac i dag. Sephora trækker. De har lister, har jeg set. Jeg er ikke utilfreds. Måske kan jeg ikke bruge lige så lang tid derinde, som de kan, men så går jeg udenfor og sætter mig hos Kenneth, som forlængst har indviet caféen lige ved siden af. Han sidder altid der, mens han med ophøjet ro indtager kaffe eller en iskold fra fad afhængig af tidspunkt og tørst.
Så nyder vi at sidde stille og iagttage. Vi siger ikke meget, men er bare stille sammen. Vi venter. Tålmodigt.
Vi spiser måske frokost på Le Cyrano. Den har et smukt torv omkranset af skyggefulde, gamle træer at opstille sine stole og borde på. Det er skønt at sidde stille der og nyde livet. Det kan jeg meget godt lide og ellers har vi flere muligheder, jo længere vi går ned mod floden.
Dordogne løber for foden af byen og her er mulighed for flodsejlads, hvis man har lyst til det. Måske har vi det. Man ved aldrig med os.
5 kommentarer
Anne
23. juli 2015 at 21:08Nu savner jeg Jer ALTSÅ !!!
Henriette Simonsen
22. juli 2015 at 16:20Hvad kan man købe i Sephora?
Marianne
22. juli 2015 at 12:14Frankrig når det er bedst, deres torve, den måde livet leves, og så bare sidde lige så stille og iagttage det hele, det er bare ferie. Meeen Sephora er nu heller ikke dårligt, især ikke for pigebørn i en vis alder.
Randi
22. juli 2015 at 11:13Det er så dejligt at tage sig tid til bare at sidde i sine egne tanker og kigge på mennesker, og hvad der ellers er omkring én :-) Pauser og ventetid kan være noget af det bedste, når man befinder sig et nyt og spændende sted.
Liselotte
22. juli 2015 at 11:48Det er en kærkommen lejlighed til bare at være til :-)