Ankommet

Vi er landet. Ude på landet, er vi landet. Helt ude på landet.

Her er vidunderligt. Vi blev mødt af vores skønne værtspar, som bød velkommen og lynhurtigt havde de gennemgået de vigtigste ting, så vi kunne få huset for os selv. Poolen var til at få øje på, men ingen har alligevel været i den endnu. Kenneth kørte ud for at proviantere, mens Oline bar indenfor.

Mig? Jeg sad på en stol og prøvede forgæves at finde kræfter. Nok er vi ankommet, men jeg har ikke sovet hele natten. Jeg har fået en mild madforgiftning i går og da jeg endelig kunne sove lidt, begyndte en ravn at prøve at forcere et af vinduerne i stueetagen. Den var ekstremt insisterende og nåede at vække os alle, inden vækkeuret gjorde.

Ravnen har været på spil i nogle uger og vores vært var meget bekymret for, om den ville genere os. De havde prøvet at fordrive den med alverdens midler, men som sagt er den helt udenfor pædagogisk rækkevidde og VIL altså indenfor. Til vores store held, har den tilsyneladende glemt det hele ugen og først husket det denne morgen, så vi overlevede fint en tidlig vækning. Til gengæld har jeg virkelig ondt af de næste gæster.

Vi kørte ned gennem et Frankrig, som så tydeligt er mærket af, at den nordlige del af landet lige har lukket skolerne for sommeren. Vi har kørt i ekstrem tæt ferietrafik, men vi har været heldige, for det er meget lidt tid, vi ikke har været i bevægelse og der har gudskelov heller ingen uheld været at se nogen steder. Vi ankom her ved 17.30-tiden og nu venter vi Kenneth hjem om et øjeblik. Vi skal spise god mad, hygge lidt og så skal jeg vist i seng og samle kræfter, for de er da forsvindende små.

I morgen bliver der 28 grader. Vi er klar! ♥