Morgenen er fuld af sol. Kaffen indtages på broen over voldgraven. Jeg står stille og belønnes med de vilde kaniner, der fouragerer i græsset på den anden side af vandløbet og mens jeg står og vågner, svømmer en mosegris adstadigt forbi tæt ved mine fødder. Han har ikke det mindste travlt og jeg er ret sikker på, at det kan have været ham og vennerne, der holdt en lille fest i vandet nedenfor vinduet i aftes.
Han er skøn, som han svømmer i roligt tempo. Han er lige under mine fødder og jeg føler faktisk, at vi ser hinanden ind i øjnene, da han et øjeblik kigger op, inden han fortsætter. Han forsvinder rundt om hjørnet og ind i brinken. Det er sikkert der, han har en af sine indgange til det net af gange, der udgør hans bolig. Sikke en skøn oplevelse. Jeg vil prøve, om jeg en dag kan tage et billede af både ham og kaninerne.
Hestene græsser på marken længst væk. De går lidt til og fra og ind imellem står de lige overfor og pruster under træerne eller de tager ophold i huset, der yder lidt beskyttelse for vejr og vind. Fugle fløjter fra alle trætoppe og mens jeg står lige her, kan jeg høre, at Kenneth vågner og står op. Han har for alvor taget de tidlige morgener til sig og jeg har snart selskab. Måske jeg skulle lave en kop kaffe til ham …
7 kommentarer
Catarina
13. juli 2015 at 19:09Stille morgnere i guds fri natur i det franske er noget af det bedste :-D
Madam Sand
7. juli 2015 at 00:16Hvor skønt st kunne læse mellem linjerne, at du er ‘landet’.
Det er ”wældi’ når der er dyreliv og skøn natur omkring een – og man er klar til at modtage det. Fortsat god langsom nydelse.
Liselotte
6. juli 2015 at 21:25Tusinde tak for roserne til jer. Jeg ser dem først nu, for der er så meget at nyde og tiden bliver ikke brugt på computeren, for der er ærlig talt så skønt her, at jeg kunne sidde i timevis og bare nyde lyden af at være helt ude på landet, hvor ingen kommer :-)
Mette
6. juli 2015 at 18:16Det høres ut til å være et deilig sted. Fortsatt god ferie til deg og dine.
Lissi Sørensen
6. juli 2015 at 14:43Ja, at skrive på den måde er få forundt. Det er en vuggegave. Føles så godt og ærligt, og giver stof til eftertanke igen og igen. Hvor er det godt, at du stadig deler, Liselotte:)
Tina
6. juli 2015 at 12:31Når jeg blir stor vil jeg gerne kunne skrive lige så smukt som du liselotte!
Lene
6. juli 2015 at 10:50Må I få en dejlig ferie, I forstår at påskønne det nære og de kære.