Kaffen indtages på broen over voldgraven

Morgenen er fuld af sol. Kaffen indtages på broen over voldgraven. Jeg står stille og belønnes med de vilde kaniner, der fouragerer i græsset på den anden side af vandløbet og mens jeg står og vågner, svømmer en mosegris adstadigt forbi tæt ved mine fødder. Han har ikke det mindste travlt og jeg er ret sikker på, at det kan have været ham og vennerne, der holdt en lille fest i vandet nedenfor vinduet i aftes.

Han er skøn, som han svømmer i roligt tempo. Han er lige under mine fødder og jeg føler faktisk, at vi ser hinanden ind i øjnene, da han et øjeblik kigger op, inden han fortsætter. Han forsvinder rundt om hjørnet og ind i brinken. Det er sikkert der, han har en af sine indgange til det net af gange, der udgør hans bolig. Sikke en skøn oplevelse. Jeg vil prøve, om jeg en dag kan tage et billede af både ham og kaninerne.

Hestene græsser på marken længst væk. De går lidt til og fra og ind imellem står de lige overfor og pruster under træerne eller de tager ophold i huset, der yder lidt beskyttelse for vejr og vind. Fugle fløjter fra alle trætoppe og mens jeg står lige her, kan jeg høre, at Kenneth vågner og står op. Han har for alvor taget de tidlige morgener til sig og jeg har snart selskab. Måske jeg skulle lave en kop kaffe til ham …