Normandiet om to sekunder og 12 nætter

Det er lige om et øjeblik. Jeg glæder mig sådan til sommerferien i år. Jeg glæder mig altid til sommerferien, men jeg glæder mig V I R K E L I G meget denne sommer, som ikke er. Jeg kan slet ikke vente og alligevel indfinder panikken sig så snart jeg husker, at den starter om kun halvanden uge, men klar skal jeg jo nok blive.

Sagde jeg, at jeg G L Æ D E R mig? Belastende, ikke? Jeg skriver om det her konstant, men altså …

Helt som vi plejer, overtager mor matriklen og nyder have og hus sammen med Oskar og alle veninderne, som plejer at være flittige til at besøge hende. Vi har styr på FaceTime for mor har vi endelig overtalt til en iPhone og det er gået nemt og smertefrit. Hun er for sej til alt den nye teknologi og jeg er stolt af, at hun bare favner den og prøver sig frem. Hun er ikke skræmt af det, men jeg tror, at hun er glad for, at hun har support på Tjørnevang hvis nu …

Pakkelisterne og alle de gode idéer, der altid står i kø, når jeg tænker sommerferie er udeblevet i år. Travlhed har gjort, at jeg intet har forberedt og kender jeg mine lus på travet, når jeg det heller ikke. Det bliver første år, jeg bare pakker en taske og sætter kursen sydover uden at have idéer til ting, vi skal se og opleve, men det er sundt for mig, at give plads til ingenting og de rammer, som er vigtige for vores stress-skadede familie, er i orden. Jeg har planlagt overnatningerne for længe siden. Der er styr på turen ud og resten kommer af sig selv.

Vi har sikret os, at vi har internet samtlige steder, vi skal opholde os. Det har vi gjort i en del år efterhånden. Vi er ikke en familie, som synes, at ferie kun er at trække stikket helt ud. Vi er til gengæld temmelig gode til at dosere online-livet, så det ikke overtager virkeligheden og ingen af os er så afhængige af at være “på”, at vi panikker over ikke at være det, men vi elsker alle tre de muligheder, der ligger i at have adgang til verden.

Oline holder kontakten til vennerne. Kenneth og jeg kan, når det er påkrævet, arbejde – også på afstand. Jeg holder af at følge med i Blogland og jeg kan lide at skrive, så når tiden endelig bliver til at dyrke det, vil jeg sætte pris på, at jeg kan opdatere mit lille sted her. Vi søger oplysninger, finder vej og glæder os over, at der over hele verden er mennesker, som tager sig tiden til at anbefale og anmelde, så vi finder skønne spisesteder og smukke udsigter, hvor vi når frem. Mon ikke det er ved at være ganske almindeligt, at vi har internetadgang – også når vi er på ferie?

Vi starter i Normandiet og vi glæder os meget til at gense egnen. Det er ved at være nogle år siden, vi var der sidst. Der er ukendte steder, der skal undersøges nærmere, men der er også gammelkendte, som absolut må gen-besøges. Bayeux er en af de byer, vi aldrig bliver trætte af. Det er en lille by, men den har charme og er skøn med hyggelige hjørner og gode caféer. Vi har været der mere end én gang, når vi er i området, men jeg håber på, at vi finder nye perler og ikke mindst, at vi denne gang rammer det skaldyr og fisk, regionen er så berømt for. Det har vi endnu ikke haft held til, men en gang skal jo være den første.