En dejlig dag har vi gang i her på Tjørnevang. Faktisk en overraskende dejlig dag, for jeg havde ikke helt set, at solen sådan skulle få magt og give en – omend lidt blæsende – skøn sommerdag.
Jeg har været på terrassen og strikke. Jeg har været i haven og luge. Jeg har været på Feddet og vande. Jeg har vasket tøj, foldet bukser og fejet. Faktisk har jeg nået en hel masse og alligevel ikke, for jeg har også haft lange, skønne timer med strikketøjet mellem hænderne og en lydbog i ørerne. Jeg er i gang med min sommerferie-føljeton; et genhør med Jean M. Auels tre første bøger og der fra videre ind i den fjerde, som lige nu ligger på iPod’en og gør en eftermiddag i haven ekstra farverig. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene. Jeg holder ud. Vi skal sammen til den bitre ende, Ayla og jeg.
Om lidt vil vi gå i gang med aftensmaden. Vi skal spise salat og et par gode bøffer. Jeg gider gerne.
7 kommentarer
Liselotte
22. juni 2015 at 17:20Ayla og hendes færd gennem verden er fint lydtapet til strik, men jeg satser nu på, at der må andre boller på suppen ind imellem :-)
Tine
21. juni 2015 at 19:25Smuk smuk valmue!!!
Signe
21. juni 2015 at 16:35Har købt hele serien i paperback i netto :) Satser på at læse dem i ferien. Eller også vinder nogle af Lars Keller krimier, må hellere slæbe det hele med til klippeøen ;)
Catarina
21. juni 2015 at 08:18Det var i den grad en fantastisk smuk dag i går og det mindende rigtig meget om en sommerdag altså minus blænsten. :-D
Rikke
20. juni 2015 at 23:00Det lyder som en helt igennem dejlig dag. Vi har brugt dagen til at tage en smuttur til Fanø – det var også en skøn måde at bruge dagen :-)
Madam Sand
20. juni 2015 at 22:28Vejret har overraskende vist sig fra sin gode side i dag. Jeg har været rigtig mange timer i haven i dag – og har nået en stor del af den. Der er blevet hakket, revet, kultiveret, jaget dræbersnegle (jeg fører en indædt kamp!) lige indtil aftensmad. Først her i aften kom strikketøjet frem. Nå ja – og så en god frokost på terrassen og lidt læsning sammen med soldyrkning. Ayla er et godt gen-bekendtskab – spændende historie – omend naturbeskrivelserne er langtrukne tredje gang, man læser dem.
Pernille
20. juni 2015 at 21:34Der ser også dejligt ud.
Og selvom Auels serie er langtrukken, erindrer jeg den også som både spændende og let at læse. De fleste i hvert fald. Den sidste var mere noget med at holde ud end at nyde.
Må du alligevel få hyggelige timer i selvskab med oplæsning og strik i skønne omgivelser :)