Jeg har strikket Karla til Karla. Jeg har været frygtelig ked af det i det sidste døgn. Noget helt igennem uforståeligt er sket og jeg synes, at verden er blevet et fattigere sted. Et af de sødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, er pludselig ikke mere. Hun efterlader et gabende stort hul mange steder i den digitale verden, men det er for intet at regne, når jeg prøver at forestille mig det hul, der pludselig er i Annes familie. Mine tanker går til dem i disse timer.
Liv og død følges ad og sådan er det i høj grad også i dette tilfælde. For kun nogle timer siden er en lille pige kommet ind i verden. Hun er længe ventet. Også af mig. Jeg ved, at hun er et ønskebarn og en drøm, som endelig går i opfyldelse, så hun fortjener kun det bedste. Jeg har strikket lidt til hende det sidste stykke tid.
I går kunne jeg ingenting. Jeg kunne kun græde og siden sidde stille i egne tanker, mens jeg forsøgte at forstå det uforståelige. Jeg tænker bedst med et par pinde og lidt garn mellem fingrene og Karla er resultatet af det. En lille kjole strikket fra hovedet og ud i hænderne og helt uden opskrift. Det sidste kan der rådes bod på, men først skal jeg vist lande et sted midt mellem sorg og glæde.
25 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
21. juni 2015 at 11:36Jeg har aldrig mødt Anne, men flettet pil sammen med Eddie. Hvor er det ondt og uretfærdigt…
Snart står jeg selv i samme situation, det ved jeg desværre, trods en god diagnose for et år siden…
Det er totalt uvirkeligt og uforståeligt, som i helt uforståeligt.
Heldigvis kan jeg også finde glæde i at strikke små kjoler, feks. kuglekjolen.
Kh. Lene.
Maj-Britt
20. juni 2015 at 16:29Rørende når en blog handler om liv og død på den måde. Uden at jeg kender Anne og hendes blog, så føler jeg med jer, der savner. Stort er det, at du har formået at strikke en så fantastisk lille vest ud af hovedet til en heldig nybagt mor til en lille pige :-) Den ligner ikke noget jeg før har set, men skøn er den, og jeg håber, du finder lyst og kræfter til at fortælle flere detaljer om det skønne strik!
Liselotte
19. juni 2015 at 19:08Anne vil blive savnet af mange både nær og fjern. Jeg er stadig meget berørt af det og mine tanker går konstant til de tre, som er hårdest ramt; Annes lille familie. Livet kan ændres på et øjeblik. Jeg skønner ekstra på det i disse dage.
marianne bentzen
19. juni 2015 at 13:32ubegribeligt og meget meget trist. Sådan et dejligt og aktivt menneske. Jeg tænker på hendes stakkels familie, og kan ikke fatte, hvordan de kommer igennem sorgen.
Lea
19. juni 2015 at 12:38Jeg forstå det ikke! jeg vil ikke forstå det!
Anne det søde menneske. Nu blev jeg trist.
Eva
19. juni 2015 at 05:17Sorrig og glæde de vandre til hobe. Det kan være svært at rumme.
Du har strikket en smuk lille sag til det lille nye liv.
Madam Sand
18. juni 2015 at 23:07Liv og død går hånd i hånd. Så smukt at du får strikket til en lille ny pige, mens du bearbejder din sorg. Mange knus og tanker i din retning.
Jette, Villa Ko
18. juni 2015 at 21:01Heldige Karla. Hvor er den fin. Hvad er der dog sket med Anne? Trist og alt for ung en alder :-/
Violykke
18. juni 2015 at 19:09jeg ville ikke tro det. Ære være hendes minde. Hun har givet mig meget glæde.
Louise
18. juni 2015 at 18:13Jeg sidder her med tilbageholdt åndedræt og tænker. det kan da ikke passe…!? Jeg har jo lige læst på hendes blog! Men jeg ved jo også, at alt kan ændres på et øjeblik. Det er da forfærdeligt trist, Anne ikke er her mere. Jeg har også nydt at læse hendes blog.
Det er så underligt at skulle og kunne rumme både sorg og glæde på en og samme tid. Men alligevel magter du også det, Liselotte. Vidunderlig smuk strik, du har kreeret. Strikket med kærlighed og glæde i hjertet. Tanker på alt det gode, som vil komme.
Mvh Louise.
Kirsten Vejerslev Mikkelsen
18. juni 2015 at 17:42Mandagspigens blog har været en af de faste blogs, jeg har nydt at læse. Uendeligt trist. Ære være hendes minde.
Venlig hilsen
Kirsten i Tønder
Joan
18. juni 2015 at 17:25Åh dog, så trist. Har læst hendes blog gennem flere år. Mødte hende i jeres Garnudsalg en gang, og gav mig til kende, og takkede hende for hendes dejlige skriverier.
‘Ingen kender dagen, før solen går ned’
Sidsel
18. juni 2015 at 16:25Åhhh, det lyder alt alt for trist. Kram.
nuuka04
18. juni 2015 at 16:17Ja det er ikke til at forstå – jeg mødte Anne nogle gange og hun havde en skøn humor og et dejlig syn på livet – ville så gerne lære hende bedre at kende – æret være hendes minde
Lene
18. juni 2015 at 14:53Det er så ufatteligt, at Anne er død. Jeg kan slet ikke forstå at Ditte og Jeppe nu står uden deres mor.
Og ja sådan en dag hvor en lille Karla kommer til verden og verden samtidig må undvære Anne, da sander vi at døden og livet hører uløseligt sammen.
Bebiane
18. juni 2015 at 14:49Det gør mig så ondt at høre. Har jo så tit læst på hendes blog.
” og udenfor kørte verden forbi”
Varme tanker til hendes nærmeste.
Liselotte
18. juni 2015 at 14:58Ja, man forstår det næsten ikke…
Sylvia
18. juni 2015 at 14:48Ja, hun er meget savnet, den kloke, snille, varme, morsomme, rettferdige og skjønne Anne.
Helt opp til Norge er hun savnet.
Klem
Liselotte
18. juni 2015 at 15:16Ja, selvfølgelig er hun også savnet hos dig, Sylvia. Hun var et hjertevarmt menneske og dem savner man jo frygteligt.
Sifka
18. juni 2015 at 14:37Lige præcis, Liselotte, et ordentligt menneske, og åh, hvor vil jeg dog savne hende.
Liselotte
18. juni 2015 at 14:41Hun var så dejligt et menneske og hun efterlader et stort hul.
Helle K.
18. juni 2015 at 14:03Livet og døden går hånd i hånd – vi er mange som savner Anne og hendes måde at være i live på. Kram til dig og tanker til Annes familie, de har lidt et ubærligt tab.
Liselotte
18. juni 2015 at 14:17Hun vil blive savnet ud over sin familie. Hun rakte langt ud til mange hjerter
Ellen Lund
18. juni 2015 at 14:02Ufatteligt at Anne ikke er her mere. Jeg havde fornøjelsen af at møde det søde menneske to gange. Æret være Annes minde.
Liselotte
18. juni 2015 at 14:16Hun var et dejligt, helstøbt og ordentligt menneske og jeg vil virkelig savne hende, Ellen.