6

Eftermiddag på Feddet

Eftermiddag på Feddet

Højhellig er den; min eftermiddag på Feddet med indlagt sol, varme og hygge med strik, te og computer. Jeg er noget så tilpas, for det sker ikke mange gange i disse dage, at jeg når sådan et øjeblik, så det nydes voldsomt.

Det kræver sol, at generere varme og derfor har det været alt for få dage, der har været varmt nok til virkelig at mærke, hvad det er huset her for alvor kan. Det kan give de dejligste, rareste og mest tilpasse omgivelser for afslapning. Det yder perfekt kulisse for stille stunder med bøger, små passiarer og aftenhygge med lanterner, duften af pibeved og lyden af Oskars snorken.

I aften skal vi spise herude. I aften skal vi nyde, at vi har dette helt igennem vidunderlige sted at falde til ro. Lige nu nyder vi bare, at vi kan sidde side om side og være sammen og hver for sig, som det passer sig i nu’et.

Jeg er et meget heldigt menneske ♥

Du vil sikkert også kunne lide