8

Faunajakke fra norske Paelas

Faunajakke fra www.paelas.com

Jeg har travlt for øjeblikket. Jeg har haft et par småting, jeg skulle have færdige i en fart, så der er strikket igennem, så snart jeg har set mit snit til det, for der er mange projekter, der skal have opmærksomhed lige nu og det er ikke altid, jeg har kunnet forsvare, at jeg strikkede disse små ting.

Jeg har strikket Faunajakke fra Paelas. Den er sød og fin til den lille pige, der skal have den. Størrelsen er 1 år. Den findes ikke mindre, men den er ikke stor af en størrelse 1 år, så det går sikkert. Jeg forelskede mig i mønstret på forstykket, men jeg blev egentlig aldrig gode venner med det. Jeg holder af mønstre, jeg indefor relativ kort tid kan memorere. Det lykkedes mig aldrig med dette. Dele af det, ja, men ikke det hele.

Faunajakke fra www.paelas.com

Fakta:

Opskrift: Faunajakke, fra Paelas.com, strikket i str. 12 mdr.  

Garn: Blusen er strikket i en skøn kombination af Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i skøn forening med en supertynd uldgarn samme sted fra giver den fineste, lille cardigan.

Pind: 3½

Garnforbrug: I alt 72 gram.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Cardiganen er skøn, men jeg har opdaget, at jeg for øjeblikket ikke gider repetitioner, jeg ikke memorerer i en fart.

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Du vil sikkert også kunne lide