6

Onsdag er en god dag

Onsdag forsøger jeg at holde fri. Det kan ikke altid lade sig gøre, men i dag lykkes det. Jeg er praktisk hjemme i stedet. Helt fri holder jeg ikke, men det føles sådan, når jeg kan arbejde i afslappet tøj og eget, kedelige selskab og når der er tid til også at smide en vask i maskinen, hænge vasketøj ud i blæsten og i det hele taget selv bestemme tempoet.

Onsdag

Soveværelse

Bøg

Olines tæppe

Grønne fingre

Kaffe

Jeg drikker kaffe. Jeg følger med i udskrivelsen af valg og alt, der følger i kølvandet. Jeg trækker frisk luft gennem nyvaskede skjorter. Ind imellem er jeg nede at hente Oskar under bøgen. Han har fundet et ben. Han gnaver veltilpas, men jeg ved, at natten kommer til at gå med, at jeg skal lukke ham ud i haven. Og ind igen.

Jeg nyder, at jeg sætter tempoet. Jeg trænger også til, at det er sådan. Om lidt vil jeg tage mig tiden til at strikke en smule. Eller hækle …

Senere i dag skal jeg af sted til et arrangement, jeg har glædet mig meget til. Onsdag er en god dag :-)

Du vil sikkert også kunne lide