7

Genbrug er også Alvar Aalto Vaser

Alvar Aalto Collection

Foto: Alvar Aalto Vaser i to identiske udgaver og mere end 30 år gamle

Ind imellem sker det, at ting forsvinder i mit store hus. Trehundrede kvadratmeter bolig er meget, men når der følger 300 kvadratmeter loft med, er der ikke grænser for, hvad der med tiden kan forsvinde og opsluges af bløde og rummelige hjørner og u-udforskede kroge.

Vi er i gang med en grundig oprydning. Der er ikke opsat andre mål end det, at vi skal omkring det meste og der skal reduceres gevaldigt i vores jordiske gods. Loftet er tømt. Der lå mange ting deroppe. Rigtig mange ting. Nogle gensyn var gladere end andre, men da mine vaser fra Alvar Aaltos hånd dukkede frem, var det faktisk gensynets glæde, der fyldte hos mig.

De har været pakket væk i mange år. Vel alle mine børns leveår. Jeg fik pludselig nok af dem. De røg på loftet og siden lod de til at være forsvundet, for vi fandt dem aldrig, når jeg en sjælden gang kom i tanke om dem. Altså indtil forleden, hvor de dukkede op fra mørket.

Alvar Aalto Collection

Nu blev jeg helt glad for dem på ny. De får en renæssance. De er da i grunden temmelig smukke :-)

Du vil sikkert også kunne lide