I virkeligheden kan jeg ikke tillade mig at prale det mindste og så alligevel; jeg kan prale af Lisette, for hun er en haj til håndarbejde. Hun er lynende hurtig og får hun først en idé, er hun ikke til at stoppe.
Ovenfor ligger den smukkeste Top 4 fra bogen Nordiske Masker 3. Den er strikket og hæklet i mindre en 300 gram af vores nye LinCot og den er simpelthen så smuk, sommerlækker og fristende, at jeg snart må i gang med en magen til.
Den er med hæklet forstykke, som består af en række forskellige motiver, som hækles sammen. Bagsiden er strikket, så der er mulighed for variation, hvis du kommer til at kede dig. Skift mellem de to teknikker og snart har du den smukkeste sommertop.
Lisette gik model i går. Den er bare SÅ flot til hende. Jeg er nødt til at prøve, om jeg kan komme gennem en til mig, sagde hunden. Nødt til …
10 kommentarer
KirstenK
11. maj 2015 at 23:03Uha hvor er den flot…Kombinationen af strikket bagstykke og hæklet forstykke er jo genial!
Anne
10. maj 2015 at 15:45Øjj… er imponeret. Godt mine “værker” ikke skal vises frem her :-D
Tina - omme i London
8. maj 2015 at 00:36Hold op, hvor er den bare laekker. Jeg bliver altsaa noedt til at faa laert at laese et haeklemoenster!
Helle D
7. maj 2015 at 13:17Hvor ER det bare flot håndarbejde af Lisette. Er slet ikke i tvivl om, at du vil komme igennem det, hvis du sætter dig det for…..
Gitte k
7. maj 2015 at 13:08Hvor er den smuk, jeg ville ønske jeg havde styr på det med at hækle.
charlotte
6. maj 2015 at 15:19Hvor den bare smuk. Det kommer jeg vist aldrig til at lære. Det ser rigtig svært ud.
Jeg har lige lært at hækle – oldemorsruder, det kan jeg finde ud af, det er faktisk rigtig nemt. Så dem har jeg lavet 90 stk. af og efterfølgende hæklet dem sammen til en poncho. Mangler kun frønser og kvaster. Glæder mig rigtig meget til den er færdig.
Madam Sand
6. maj 2015 at 12:57Ja, der er nogle ting, man absolut er nødt til. Den ser rigtig skøn ud, den top – og lige i min farve. Ville ønske, jeg kunne stilles ved at hækle. Ros til Lisette.
Lilli
6. maj 2015 at 11:30Den er utrolig smuk – er spændt på at se jeres nye garn.
Ihh hvor får jeg da lyst til at hækle….;-)
diana rose
6. maj 2015 at 10:34Wouw, siger jeg bare – jeg mangler ord – bortset fra fantastisk smuk, og jeg kan slet ikke forestille mig, jeg nogensinde kom igennem med sådan et projekt. Flot, Lisette.
Mange kreative hilsener fra Diana i Ebeltoft, der holder sig til stoflapper
Inger Johnsen
6. maj 2015 at 09:35Hold nu op ,hvor er den smuk, for øvrigt noget vildt lækkert garn det Lincot