7

Ramt af renovering

Ligesom mange andre lørdage før denne, er dagen startet med kaffe, strik og helligholdelse af løftet om at nyde livet. Jeg trak op i stuen, for mit værelse har været ramt af vores renovering af et par af husets rum – og selvfølgelig de to, der er omtrent længst væk fra hinanden, så vi kan få fyldt den resterende plads op med alt fra værelserne, mens vi pudser, maler og flytter om.

Da jeg havde samlet kræfter, gik jeg ombord på værelset og fik gjort kål på de allerfleste bunker. Meget er sorteret og en del mere smidt ud, for jeg rydder op med hård hånd for øjeblikket.

Jeg fik ved samme lejlighed styr på mine strikkepinde, men det er nu ikke dem, jeg motionerer mest for øjeblikket.

Lørdag

Oline har bestilt små, hæklede toppe. Det har været et virkelig sjovt projekt. Hun har fundet billeder af ønskerne og så er vi gået i gang med at udvikle en model, der passer hende. Det er foreløbig blevet til to styk, men vi er slet ikke færdige med dem, for de er blevet meget vellykkede og Oline elsker dem, så jeg gider godt lave flere.

Ind imellem har jeg et par strikkeprojekter, som kan genoptages, men den sparsomme tid til sysler af den slags, der har været det sidste stykke tid, er blevet brugt på ovenstående, så der er ikke vokset noget som helst andet færdigt. Det kommer nok, men lige nu er det sjovere at investere energien i at gøre Oline glad med hjemmefabrikeret og også at gøre hjemme til et skønt sted at være. Om lidt er der igen tid til at strikke. Masser af strik. De gode idéer løber heldigvis ingen steder :-)

Du vil sikkert også kunne lide