Egentlig havde jeg tænkt mig, at jeg skulle fortælle dig om det kastanjebrød, jeg fik bagt i går. Det blev nemlig fantastisk, men der kom en forfærdelig drilsk tirsdag i vejen, så i stedet blev det til, at jeg for et øjeblik siden skyndte mig hjem. Det er en smuttur og kun et stenkast væk, så det tog ikke mange minutter og dagens første kop kaffe – så drilsk er tirsdag nemlig – står foran mig. Den smager godt.
Jeg har sat mig i resterne af solen. Det der når ind i køkkenet altså. Her sidder jeg og filosoferer lidt over livet, mens jeg nyder kaffen og diskuterer med mig selv, om jeg skal fortsætte eller give op. Jeg er nemlig startet på verdens kedeligste stykke hækletøj. Jeg kan meget godt lide resultatet, så jeg tror, at jeg holder ved mit Vinkel Sjal, men jeg skal da lige love for, at det ikke er noget, der giver mig øget håndarbejdsglæde. Det er simpelthen tand-udtrækkende kedeligt at have udsigt til mere end et par og tyve tusinde halve stangmasker endnu, men blødt bliver det og det er fede farver, jeg skal lege med.
Lad mig for øvrigt lige vende tilbage til kastanjebrødet. Det blev hamrende godt!
Jeg har oftest held med mine brød. Det er sjældent, at jeg går helt galt i byen og jeg er ikke god til at følge opskrifter, men bager mere på intuition, så jeg er i grunden temmelig heldig. Det var jeg også denne gang, hvor jeg som sagt fandt en pose kastanjemel i skabet, som skulle anvendes.
1 liter vand, 50 gram gær, salt, 5 spsk olivenolie og to store og tunge spsk af den blødeste, mildeste og smukkeste honning blev beriget med tre kviste frisk rosmarin hakket fint, 8 tørrede figner hakket groft og et par håndfulde nødder – jeg brugte valnødder og hasselnødder. I det kom til sidst min pose kastanjemel (375 gram) og så fyldte jeg efter med alm. hvedemel, til jeg syntes om konsistensen. Hellere for vådt, end for tørt.
Hele skidtet hævede i en passende tid. Måske en time eller halvanden, mens jeg lavede et par salater og en humus. Bagefter røg de to brød, det blev til, i ovnen på 220° en lille times tid. Hold da nu lige op, som de smager dejligt. De har en helt usædvanlig og meget rar og venlig smag, som passer perfekt til f.eks. oste, som vi spiste det til i går aftes.
Det er måske sidste gang, jeg hækler Vinkel Sjal, men det er ikke sidste gang, jeg bager kastanjebrød :-)
5 kommentarer
A+K/VenterPaaVin-Blog
9. april 2015 at 20:19Det må godt nok siges at lyde som et skønt brød.
– Anne
Tina - omme i London
8. april 2015 at 23:49Hvor morsomt, jeg har gang i verdens langsomste strikketoej og jeg ved bare jeg bliver noedt til at strikke den samme model mange gange, for den er fed, men for hulen hvor er den langsom!
Madam Sand
8. april 2015 at 15:52Det lyder da usædvanligt lækkert og smows det brød. Måske man skulle gå jagt i gemmerne og se, om noget lignende kan brygges sammen.
Jeg kan godt følge dig med sjalet – det lyder som det, jeg kalder ‘fjernsynsstrik’, men det kan man måske ikke med hækling? Jeg er ikke så velbevandret i den stilart – kun til husbehov ;-)
Stationsforstanderen
8. april 2015 at 06:56Strik og hækling har jeg ikke forstand på, men de der kastanjebrød ser godt nok lækre ud. Må se om jeg kan lave en glutenfri version til stationsfruen.
God dag.
Connie //Larsens Blog - Hverdagsskriblerier
7. april 2015 at 18:52Det lyder til, at sådan et kastanjebrød er noget man bør prøve :-) Må se om helsekosten ligger inde med kastanjemel, for det ser usandsynligt lækkert ud det brød :-)