Jeg har længsel efter udeliv, lys og solskinstimer …
Jeg troede indtil for et par dage siden, at jeg kunne se frem til en påskeferie med udeliv. Sådan en ferie, hvor jeg levede mere på terrassen og under tag på Feddet, end jeg tilbragte tid indendøre på Tjørnevang. En ferie, hvor jeg kunne begynde at ane konturerne af sommerens mange og lange timer ude, hvor den friske luft og solens stråler giver energi til en ellers slidt krop og sjæl. Jeg glædede mig. Så kom vejrudsigten.
Nu lægger jeg planer om at stikke af. Bare Kenneth og jeg. Helt alene. Oline får gæster i påsken og er hjemme, så hun kan passe både hund og hjem. Det er jo oplagt at bruge en dags tid eller to et hemmeligt sted, så jeg surfer idéer ikke alt for langt fra hjemmet, men stadig så tilpas væk, at vi føler, at vi er udenfor de vante rammer.
Mens vi er ude, kan vi drømme om hjemme. Vi kan glæde os over, at tiden for udeliv og timer under tag på Feddet venter forude, for uagtet at regnen skal præge påsken, venter solen, lyset og varmen forude. Vi går den gode tid i møde, synes jeg.
9 kommentarer
Liselotte
29. marts 2015 at 23:38Du godeste, som jeg savner foråret, men det skal nok komme og indtil da, må jeg væbne mig med tålmodighed :-)
Vi ender syd for grænsen, tror jeg, men ellers er Göteborg også en virkelig skøn by indenfor rækkevidde, men den får lige vente til senere på året, tror jeg :-)
Garnudsalg er inviteret til KnitWork, men vi har desværre nok ikke tiden eller mandetimerne til at deltage :-)
Gitte k
29. marts 2015 at 18:02Kan sagtens følge din ude længsel, vi plejer at campere her i foråret og elsker at vi er ude stort set hele tiden, eller som minimum i forteltet, det følelse bare anderledes end at være her hjemme
Sole
29. marts 2015 at 12:15Bare afsted med jer… Det vil gøre godt!! Nu er jeg også begyndt at glæde mig til at vende tilbage til varmen. Jeg håber da stadig at få bare et par rigtige forårsdage, før turen går mod vest d. 8. april ????
mette.balandin@hotmail.no
29. marts 2015 at 09:02Gjett om jeg kjenner meg igjen i det du skriver her! Men det løser seg for oss likevel ;) heldigvis.
Ønsker deg og din mann en riktig god tur og håper dere koser dere masse hvor enn dere finner på å dra :) Og så får vi håpe at våren er i rute snart, som den var …. og at solen kommer og varmer oss mer og mer. Nå er vi lei vinter. Heldigvis har det regnet en del nå og blåst, sånn at masse har smeltet.
Eva
29. marts 2015 at 06:28Dine billeder er bare så smukke, – også dem du laver med ord.
God tur, hvor end den går hen.
Madam Sand
28. marts 2015 at 22:33Ja, vi længes sådan efter udelivet! Også jeg havde håbet på bedre vejr. Men det kommer – det lurer lige om hjørnet. God påske til jer, hvor den så end bliver holdt.
Amstrik
28. marts 2015 at 18:17Ja savner også de dejlige dage og aftner hvor man kan leve ude. Elsker den årstid vi går i mod.
En dejlig tur til jer to.
Catarina
28. marts 2015 at 16:53Ja, her længes vi også efter udeliv og masser af terrasseliv, men det er st på hold, da vejret ikke helt er så forårsagtigt, som jeg kunne ønske mig det. En lille hemmelig ferie ville ikke være af vejen, jeg håber I finder lige det sted hvor den kan nydes. :-D
Kristine
28. marts 2015 at 14:28Hvad med Göteborg – skærtorsdag er ikke helligdag i Sverige – og B&B i skærgården? Käringön er Sveriges svar på Chr.ø.
Er Garnudsalg.dk opmærksom på Knitwork i Kbh. til september?
Mvh. og god weekend