Benspænd og skønne gæster

Det er ikke meget garnkurven motioneres for øjeblikket, men det sker og så strikker jeg på forskellige småting. Jeg har ikke noget stort projekt i gang lige nu, men strikker små, overkommelige ting, som bliver færdige i så rask et tempo, at de tåler, at jeg skifter livligt mellem en tre-fire forskellige af slagsen.

I dag havde jeg – optimist, som jeg er – taget strikketøjet med på arbejde. Jeg havde planer om, at jeg skulle få afprøvet en idé eller to, for faktisk er jeg så priviligeret, at det at strikke også er en del af mit job. Jeg havde notater med. Jeg havde strikkepindene klar. Garnet var valgt. Så landede dagen sendt fra Helvede og der fra gik det bare ned af bakke for idéen om at strikke.

Jeg har ikke rørt mine strikkepinde. Jeg har – ligesom resten af arbejdsstyrken – løbet stærkt i dag. For mit vedkommende har der været en del benspænd i form af både aftalte og impulsive afbræk. Flere af dem var af en rigtig hyggelig karakter. F.eks. var det dejligt og aftalt, da strikdesigner Ruth Sørensen ankom. Det er altid hyggeligt og ikke mindst er det spændende at se, hvad hun medbringer i den strikkekurv, der er en uundværlig del af hende. Vi bliver aldrig skuffede. Mens Ruth var her dukkede også Lene Holme Samsøe op. Hun medbragte en stak af den smukke Koftebogen, som forlængst var udsolgt for anden gang og vi derfor manglede i bogskabet. Det var så dejligt endelig at hilse personligt på Lene, så vi nød, at hun lagde vejen forbi.

Der har været andre gæster. Flere gæster. Faktisk har der været flere end femten mennesker forbi i dag, hvor vi kun havde aftale med et par stykker. Det er hyggeligt og giver et afbræk og så betyder det altså, at jeg stadig sidder på min pind på Indkildevej, men jeg overvejer at kapitulere og køre hjem om et øjeblik. Der er jo en ny dag i morgen :-)