Jeg er så utrolig glad for den flok mennesker, jeg deler hverdag med. De gør mig glad hver eneste dag. Jeg sidder afsides og har kun i perioder selskab der rækker ud over mit eget, som er udmærket, men faktisk ikke nær så sjovt, som de andres.
Vi har alle skiftende arbejdstider og forskellige dage, vi går på arbejde på, så vi mødes på kryds og på tværs, men ses alle i løbet af en uge. Mandag er jeg sammen med Lisette, Steen, Anne, Kenneth og Oline. Tirsdag er jeg sammen med Lisette, Steen, Winnie og Kenneth. Onsdag er jeg sammen med Anne, Winnie, Oline og Kenneth. Torsdag er jeg sammen med Steen, Winnie og Kenneth. Fredag er vi der allesammen med undtagelse af Steen, som starter tidligt med weekend og sådan kommer vi rundt om hinanden i løbet af en helt almindelig uge i Garnudsalg.
Jeg glemte Chriss. Chriss kommer som kaldet. Han arbejder, når vi har opgaver til ham og han er dygtig, pålidelig og omhyggelig, ligesom resten af medarbejderstaben er det.
Jeg nyder, at vi har så dygtige, engagerede og bundsolide mennesker at arbejde sammen med. Jeg er taknemmelig for, at de har lyst til at dele eventyret Garnudsalg med os. Vi har været meget heldige. Jeg husker det altid, men en dag, som den i dag, hvor jeg ude fra butikken kan høre latteren perle og grinene slå smut op ad væggene, mens jeg sidder for åben dør, for ikke at gå glip af noget som helst, der er det bare ekstra rart at være en del af det fællesskab.
Folk med begge ben solidt plantet på jorden – og uden angst for ind imellem at flyve lidt højt – hænger ikke på træerne. Jeg sagde jo, at vi er heldige ♥
5 kommentarer
Liselotte
25. marts 2015 at 09:18Det er virkelig en gave at være omgivet af dejlige, sjove og glade kolleger. Jeg nyder det hver eneste dag :-)
Madam Sand
24. marts 2015 at 22:45Hvorfor skulle de også hænge på træerne, når de kan have et drømmejob – i godt selskab?
Det er en gave at have gode kolleger!
Kerstin Bassmann
24. marts 2015 at 21:54Jag blir glad varje dag det finns ett blogginlägg från dig.Njuter att få dela din vardag . Tusen tack
Anne
24. marts 2015 at 20:36Det er jer så vel undt Liselotte..I har knoklet for at være der, hvor I er i dag :-)
Tina Nymann
24. marts 2015 at 19:47Det er I godt nok:-) Heldige, altså….