Der er nogle dage, hvor hjemmet smyger sig ekstra hyggeligt om rygstykkerne. Sådan føltes det, da jeg for et øjeblik landede. Hjem, kære hjem … Weekenden har krævet kræfter, jeg vist ikke helt havde, men mandag har været nådig og ladet mig krydse af på min to-do-liste.
Jeg har fået ordnet nogle af de hængepartier, jeg måtte lade ligge i den forgående uge. Jeg har samlet op. Jeg har ringet, kodet, ledt, fundet, ringet lidt mere og ind imellem snakket om alverdens både sjove og spændende ting. Jeg har drukket tre STORE kopper lakridskaffe af min yndlingskop. Jeg har justeret på de nye, praktiske persienner, jeg endelig har fået op for vinduerne. Jeg har spist dejligt frokost i skønt selskab. Jeg har verdens bedste kolleger. Jeg er vild med dem og de gør en stor og positiv forskel i mit liv.
Da arbejdsdagen endelig sluttede, pakkede jeg Oline og Oskar i min bil og kørte hjem. Vi installerede os hurtigt i sofaen med uld-plaider. Vi fryser. Vi har bestilt Kenneths gode kødboller og en ordentlig grydefuld pasta. Vi skal have noget af den hurtige energi og ikke mindst varmen. Det er lige om lidt. Mmmm …
5 kommentarer
Tina Nymann
24. marts 2015 at 11:01Ja, vores hjem er det bedste sted til opladning og til at komme tilbage i balance igen:-)
Amstrik
24. marts 2015 at 08:14Det har da også været nogle kolde dage vi har haft, og vi som jo lige syntes nu var foråret her i sidste men sådanne skulle det ikke være. Godt med varme tæppe til at varme sig i.
Ulla Røjkjær
23. marts 2015 at 21:34What!! Har du skiftet de “fine” papirgardiner ud;)))
Madam Sand
23. marts 2015 at 20:46Det er godt at få sat nogle check’s ved opgaverne, der ind i mellem hober sig op – eller i hvert fald hænger over hovedet på én og råber på at blive gjort noget ved.
Her er der tændt op i brændeovnen – også vi synes det er blevet køligere igen – noget af varmen er allerede blevet lukket af – april nærmer sig jo!
Rigtig god mandag aften til dig og dine med eller uden tæpper.
Gitte k
23. marts 2015 at 20:25Hmm kulden har også sneget sig i her, helt ind, der føles næsten som om det er umuligt at få varmen, jeg forstår det ikke helt for foråret burde jo være over os. Så her er der tændt op i brændeovnen og mit hæklet tæppe fundet frem.