Jeg er så heldig, at jeg til hverdag er omgivet af kreative og dygtige kvinder, som kan lide at strikke og hækle. De inspirerer mig. Især Lisettes sikkerhed i Fair Isle-teknikken inspirerer og imponerer til stadighed.
Jeg elsker Fair Isle, men springer ofte over, fordi jeg ikke mestrer nogen teknikker, som gør det til den oplevelse, der giver mig mod på at fortsætte. Jeg har simpelthen aldrig mestret teknikken med at holde begge farver på samme tid. Jeg har øvet og øvet og øvet… men er aldrig for alvor kommet i mål med det. Hele tiden oplevede jeg, at jeg mistede spændingen i garnet og det blev bare ikke pænt. Så opgav jeg og tog igen livtag med den enkleste form for Fair Isle, hvor du strikker med én farve ad gangen. Det tager en krig og så lige en lang sommerferie oveni, kan jeg godt betro dig. Det er altid blevet pænt, men har krævet overmåde meget tålmodighed.
Jeg har strikket på en trøje med Fair Isle de sidste par uger. Bare sådan on-off. Ind imellem er der strikket andre ting, for det har taget mig lang tid. Ikke fordi jeg hele tiden skulle skifte farve, men fordi jeg tidligt besluttede, at den KUN måtte strikkes med begge farver på én gang. Jeg er stadig kun en “rookie” og jeg taber garnet, mister spændingen og opdager for sent, at jeg ikke kan koncentrere mig om både to farver på én gang, spænding og mønster. Jeg er endt med en trøje, som er meget tæt på at være færdig. Jeg skal strikke kanter, klippe op og lave de sidste justeringer, men så er den der. Ujævn og uden sammenhængende mønster, men den er fandeme strikket med to tråde på fingeren hele vejen gennem mønsterborterne, som jeg lovede mig selv.
– når den er vasket og tørret, broderer jeg nok en samling smukke, vilde blomster på bærestykket, så du aldrig nogensinde opdager, at jeg ikke har været alt for trofast overfor den ellers så smukke bort, der findes på modellen. Snyd er vel også en slags strik ;-)
16 kommentarer
Gunvor
21. marts 2015 at 09:46Jeg har også altid haft problemer med fair isle. Jeg har fundet denne video hvor man kommer udenom problemer med at holde to tråde. jeg er i hvert fald opsat på at prøve den teknik.
http://youtu.be/2JNscSDK99k
Nu håber jeg linket virker. Hun er faktisk ret god og har mange videoer jeg har lært meget af hende. Jeg glæder mig til at se trøjen færdig er den mørkeblå i bunden?
Liselotte
21. marts 2015 at 09:43Tusinde tak for alle jeres opmuntrende kommentarer. Jeg lærer hele tiden og jeg vil afprøve de teknikker, der er fremkommet her, for målet for 2015 må være, at jeg øver mig gevaldigt på Fair Isle :-)
Gitte k
20. marts 2015 at 21:54Bare klø på lige pludselig er den der, jeg øvede mig på seyfart sjal, da jeg var ved vejs ende, synes jeg den sad der, i hvert tilfælde når det blåt er to tråde, den tredje mestre jeg ikke-;)
Lene
20. marts 2015 at 16:01jeg er sikker på at broderi hører med til smukke løsninger :-) Glæder mig til at se trøjen færdig, godt gået!
Turid Parmann
20. marts 2015 at 14:02Det er kanskje litt dårlig gjort å komme med en ny fremgangsmåte, men jeg strikker jevnt og fint Fair Isle – og holder garnet med 2 fingre. En tråd på pekefinger og en tråd på langfinger – og strammer dem mot hånden med ringfinger og lillefinger.
Liselotte
19. marts 2015 at 17:07Hvor kunne det være godt med et ‘søndagskursus’ sammen med Lisette. Jeg vil også gerne strikke Fair Isle, men det ligner noget, som er løgn, hver gang jeg prøver
Landbokonen
19. marts 2015 at 16:18Hej. Jeg kæmper med det samme og har fået god hjælp af UniKarinas trick med en perle på elastik om tråd-fingeren. Så er der meget mere styr på de to tråde. Måske det kunne du’ for dig også. God fornøjelse fra Tine
Wong Wai
19. marts 2015 at 16:03Kæreste Liselotte :0)
Hatten af for dig :0)
God dag til dig og dine ;0)
Susse Wegeberg
19. marts 2015 at 15:24Kære Liselotte, jeg hører absolut ikke til i den overmåde dygtige ende af strikkere, som ofte præsenterer deres arbejde på nettet, men hygger mig med både proces og produkt. Jeg vil alligevel give et godt råd videre, hvis jeg iøvrigt har forstået din problemstilling korrekt, og hvis du gerne vil knække koden på flerfarvet strik. Metoden fungerer for mig: Jeg har en tråd på hver finger, pegefinger og langemand, Farven på langemand er dominant. Hvis du øver dig på “korte” mønstre (f.eks. traditionelle færøske) med hurtige farveskift (max 3 m i mellem) tror jeg, at du vil opnå et fint resultat, og så går det faktisk ret tjept. Fortsat god fornøjelse…
monaknudsenmona
19. marts 2015 at 14:46Godt gået ;-)) Med stædighed og god vilje når man langt, men jeg kan nu godt sætte mig ind i det udfordrende ved at strikke noget der går så langsomt, som det gør i begyndelsen, når man normalt plejer at have turbo på. Jeg synes nu også det hedder kreativitet og ikke snyd ;-))
eva_o
19. marts 2015 at 14:28Fair Isle er én af de ting jeg skal have lært. Må vist hellere få lavet en lille aftale med Lisette om et intensivt kursus. Snyd skriver du – det er vel kreativitet – og det er ganske tilladt… ;-)
God dag til dig Liselotte!
Alice Brakchi
19. marts 2015 at 13:44Kære Liselotte
Fair isle er svært i begyndelsen, fordi der er meget at holde styr på, men med din strikefærdighed og din gode hjælper ved siden, skal du nok få et godt resultat. Jeg kan anbefale http://www.madammunch/blogspot , hvor hun på video viser dig detaljer på en riftig god måde.
Mange hilsner
Alice
Birthe Sørensen, Ebeltoft
19. marts 2015 at 13:37Det ser fint ud. Det er med Fair Isle som med alt andet håndarbejde, øvelse, øvelse og mer øvelse????. På et tidspunkt får du fuldstændig styr på spændingen og kan strikke mønstret næsten uden at se på andet end diagrammet. Jeg har strikket med den teknik i min. 40 år, men har da også strikket en del baglæns????
Rigtig god fornøjelse.
Anne Holtegård
19. marts 2015 at 12:41For det meste bliver det pænt og jævnt efter en vask, hvor garnet får lov til at folde sig ud.
Snyd? Det er kreativt supplement, der fremhæver et mønster!
Keep calm and continue knitting… også fair isle!
Karina Simonsen
19. marts 2015 at 12:05Det ser meget flot ud!
Anne Brynjolf
19. marts 2015 at 11:46Iiihhh hvor er det inspirerende, opmuntrende og særdeles befriende, at man ikke er alene om at have svært ved den teknik! Fantastisk flotte farver som jeg glæder mig vildt til at se i færdig form – hold da op hvor er det flot!