At ondulere et lam

Mandag er en dag, hvor alting driller og ingenting bliver, som det skal, men nogle ting ender med at lykkes og hjemme igen er jeg hurtigt i gang med at ondulere en god andel af et lam, snitte løgringe, så tårerne løber ned ad kinderne og iøvrigt tømme krydderiskufferne for alt det, som gør en vidunderlig curry.

Gryden er sat på ildstedet og duften af kanel, spidskommen, kardemomme og koriander spreder en skøn stemning af eksotisk købmand og tusind og én nat. Vi er glade, Oline og jeg. Vi elsker mad fra den del af verden.

Om et par timer er retten ved at være klar. Indtil da har jeg tid til fri leg. Det kunne godt ende med noget strik af en slags. Jeg har gang i flere projekter og jeg mærker, at evnen til at få tingene i mål, bliver bedre og bedre. Det gør den gode forskel, for jeg var ved at være helt bekymret over, om den nemme adgang til garn havde ødelagt evnen til fastholdelse og færdiggørelse.

Jeg kommer efter det. Det er godt.

Det er også godt, at lyset vender tilbage med hundrede kilometer i timen. Jeg trænger sådan. Det gør så godt.