Onsdag er en meget velkommen hjemmearbejdsdag og jeg skal love for, at denne form for arbejdsdag er af en kaliber, det er svært at brokke sig over. At sidde på køkkenbænken i det skønneste solskin og drikke kaffe og iskold cola kan vel ikke gøre ret mange kede af det, tænker jeg. I hvert fald ikke mig. Tværtimod.
Jeg skriver. Jeg opdaterer. Jeg strikker. Jeg prøver et nyt garn. Det er pragtfuldt at strikke med. Det er en nydelse og mens jeg test-strikker, har jeg tunet ind på Netflix og taget hul på The White Queen. Jeg elsker den type serier, så jeg er allerede fanget og godt i gang med at lære de forskellige karakterer at kende.
Måske jeg snart skulle overveje om den friske luft og jeg er kompatible, men arbejdsdagen er ikke helt slut endnu og når den er, er jeg nok ved at nå det tidspunkt, hvor der skal gang i ildstedet.
Sikke dog en pragtfuld onsdag! Flere af dem, om jeg må bede ♥
11 kommentarer
Pernille
15. marts 2015 at 01:23Det er en dejlig serie – jeg fandt den for nogle uger siden, og var kun ked af, at den ikke var længere :)
Liselotte
13. marts 2015 at 08:27Det var altså den dejligste dag :-)
Madam Sand
12. marts 2015 at 22:50Elsker også at blive varmen igennem af solen. Mens strikketøjet passes. Selvfølgelig.
noah2012
12. marts 2015 at 17:59så dejligt at læse du har fortjent at nyde hjemmearbejdsdag I knockler for at gøre alle os strikketossede glade :-) Livet skal nydes og tak fordi du deler det med os :-)
Abildjyden
12. marts 2015 at 08:16Jeg nyder også min onsdag, det er så ikke hjemmearbejdsdag, men helt fridag. Dagen bliver brugt til at lade batterierne op, og gøre det der gør mig glad, lidt som en søndag :-)
Abildjyden
12. marts 2015 at 08:20Glemte lige at kommentere den kolde cola, der har vi en fælles last :-)
Gitte k
11. marts 2015 at 20:50Jeg er også faldet i White Queen, elsker det univers, har fornyelig set første sæson af outlander, som jeg også bare slugte rådet. Håber du havde en dejlig onsdag.
Koselig
11. marts 2015 at 19:17Det høres ut som en helt perfekt dag!!! Heldig du :)
Connie //Larsens Blog - Hverdagsskriblerier
11. marts 2015 at 18:06Er sikker på, at der kommer rigtig mange flere dage som i dag … vi har kun lige fået den første snert af forår *jubiii* … og en hjemmearbejdsdag er sørme heller ikke at kimse ad (måtte lige Google om det hedder ad eller af) *haha* … Når onsdagen er ovre, så er det jo weekend lige om lidt … heller ikke nogen skidt ting :-)
Grethe Knapp
11. marts 2015 at 16:44Kan du lave alle de ting, OG så se serier samtidig. Super. Også herlig sol i Skælskør
Pollyanna
11. marts 2015 at 16:28Det lyder jo som den perfekte arbejdsdag for en, der elsker at strikke. Jeg så engang Tre døgn for Condor og tænkte at Robert Redfords job var det perfekte job – han læste nemlig spionromaner ????