8

Forår med tirsdags-te

Tirsdags-te

Det blæser i dag. Det omtrent stormer. Solen skinner i små, intense glimt. Når det sker, nyder jeg det ekstra, for det sender håb om forår og temperaturer, der giver mulighed for at sidde udenfor med næsen i sky og lyden af solsorten i ørerne. Det kunne jeg godt bruge.

Jeg har snerten af ondt i halsen. Det bliver sikkert ikke til mere. Jeg drikker tirsdags-te og nyder, at jeg har fundet en variant med både ingefær og lakrids. Den smager, så jeg bliver glad. Jeg bliver også glad, når jeg har dage, hvor jeg deler kontor med Lisette. Så sidder hun overfor mig og jeg griner mere, end jeg plejer. Det er dejligt ♥

Når fyraftens-fløjten lyder, vil der være nye garner at eksperimentere med. Det glæder jeg mig også til. Der er alpaka i både sin reneste form og den mest luksuriøse af dem alle; Suri-alpakkaen. Du godeste, hvor det er blødt.

Når der er styr på kvaliteter og mængde, bliver det lagt til salg i butikken. Mmmm ♥

Du vil sikkert også kunne lide