Søndag starter stille. Jeg er den første, der er oppe. Det er, som det plejer at være.
Mange søndage har jeg øvet mig i, at jeg ikke skulle stå op alt for tidligt. Det har resulteret i strik, blog-indlæg, nye billeder på Instagram og masser af underligt, men absolut oplysende og underholdende tv. I dag trak jeg den også i ørerne, men ikke helt så længe, som jeg ellers øver. I dag kommer vores dejlige tante nemlig på visit. Vi glæder os sådan, så jeg kunne altså ikke vente længere med at stå op.
Jeg har ellers ikke sovet mange timer i nat. Jeg er sådan en hønemor, som ikke sover helt godt, før Oline er landet sikkert efter en aften og nat i byen. Hvis hun ender hjemme, er aftalen, at hun stikker hovedet ind og siger godnat og jeg ligger tilsyneladende og venter på det, for jeg vågner mange gange, kigger på uret, tjekker mobilen og falder så hen igen, indtil jeg ved, at hun er sikkert i (en eller anden) havn. Det er jo ikke før midnat. Det er nærmest ud på morgenen, så jeg sover sådan, som min mor sov, når jeg var ude. Nemesis, ville mor sige. Hun har ret. Det er en mors lod at holde øje, passe på og ind imellem ængstes helt uden grund. Nu er det min tur.
Nu drikker jeg kaffe. Det kvikker. Om lidt vil jeg tage et kig i skabene. Mon ikke der er ingredienser til lidt bagværk? Jeg tror det.
Rigtig god søndag derude ♥
9 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
23. februar 2015 at 09:17Ja, den husker jeg godt. Især dengang vores datter boede i Viborg og vi på Sjælland og hun GLEMTE at ringe, da hun nåede kollegieværelset. Inden da havde hun ringet fra en telefonboks, da hun var lidt utryg ved en person….PYHHH, den nat var lang.
Kh. Lene.
Madam Sand
22. februar 2015 at 23:20Jo jo – kender det godt. Det værste er, når man har fået et tidspunkt – og der så går længere tid. Uhhh -gys. Det er åbenbart en mors lod. Eller fars – det var altid min far, der lå vågen.
Dejligt at gå og forberede til tantebesøg.
charlotte
22. februar 2015 at 14:10Åh jeg kender det alt for godt. Min søn er 19 år og jeg ligger stadig og lytter hvergang han er i byen, om hvornår han træder ind a døren. Tilmed nogen gange, hvis kl. er 5 eller 6 morgen, kan jeg godt finde på at skrive en sms, om han er okay! man høre jo så meget om nattelivet – og om at folk bliver slået ned/tævet. ;-(
Jeg tror bekymringen vil være der så længe de bor hjemme. Og når de så fraflytter – så er den nogle andre bekymringer man får. Men uanset hvor gamle de bliver – er og bliver de vores ‘små’ børn.
Ha en dejlig søndag
Catarina
22. februar 2015 at 13:08Ha ha, sådna var jeg også da vores unger var afsted :-) Nu er det blevet bedre, men hvis han fortæller mig at han skal i byen i Aalborg, så sover jeg ikke helt så godt og nogle gange beder jeg ham om at sende en sms :-) Tosset, jeg ved det, for han er jo flyttet hjemmefra og der er jo langt til Aalborg, men alligevel. ;-)
Grethe Knapp
22. februar 2015 at 11:49Selv når ens afkom er 40, kan man godt ængstes, speciel når jeg hører på Tv, at nogen er kommet til skade i Kbh, ånder jeg først lettet op når jeg hører alderen på den udsatte. Min søn er single og 40 år, og er da ofte ude på sjov i weekenden. Desværre sker der alt for meget vold og overfald.
Helle D
22. februar 2015 at 11:22Åh de OSTESCONES altså!!! ;-)
Mia
22. februar 2015 at 11:21Jeg har det på PRÆCIS samme Måde, mår min søn på 18 er ude i det københavnske natteliv! Jeg troede det var fordi jeg var særlig sart… Derfor gør det mig utrolig glad at læse om at der findes andre som har det på samme måde????
Rigtig god søndag til dig Liselotte.
Heidi Kjeldgaard
22. februar 2015 at 11:16Det er bare en mors lod, at sove yderst let, så længe afkommet er ude og vifte med ørerne. Først sover man ikke særlig tungt mens poderne er små, pga af ammetår, ondt for tænder osv…, siden hen er det enten fordian skal agere taxa for de unge eller vente på de er kommet sikkert og helskindet hjem. Det ændrer sig ikke ret meget selvom de flytter hjemmefra . Uha den første tid, hvor de skulle i byen og så hjem til dem selv var slet ikke sjov og jeg må indrømme, jeg fik dem til at sende en beroligende SMS når de var kommet hjem :)
moster
22. februar 2015 at 10:10Hvor dejligt at tanten kommer, I må endelig hilse mange gange. Hils chefen og Oline.