5

Beregnende

Beregnende

– det er hvad jeg er. Beregnende altså. Jeg beregner i hvert fald. Og strikker. Tænk at det kan være arbejde, at sidde med kaffe og strikketøj, men det er det altså en sjælden gang for mig. I dag er sådan en dag og jeg stor-nyder den.

Oskar og jeg har lige været ude. Vi trængte til lidt frisk luft og det skal jeg love for, at vi fik. Det blæser en stiv pelikan derude og jeg havde i farten glemt min jakke, så det var et stykke strik, der skulle agere værn mod en isnende kold vind. Det lykkedes ikke ret godt, så det er dejligt at returnere til mit varme kontor.

Vi var nede omkring jernbanen, som løber fra centrum og ud gennem Gug for at ende ude ved Grønlandshavnen. Som barn boede jeg lige op til samme jernbane og jeg husker sagtens togene, som passerede lige bag plankeværket. I dag er selv veteranbanen ikke længere at finde på sporene, som langsomt gror til i træer og andre smukke og vilde planter. Jeg holder meget af sporene og de er stadig magiske for mig. De minder mig om, at der altid er nye eventyr, der venter derude og det kan jeg lide.

Regnerier

Jeg regner lidt videre, mens jeg nyder, at dagen er stille og med plads til lidt af det, jeg ellers sjældent når.

Må resten af din torsdag blive tilpas varm, vindstille og venlig ♥

Du vil sikkert også kunne lide