11

Tusmørke

Tusmørke

Tusmørke. Gråvejr. En dag, der ikke har været lys, men grå. Mandag.

Det er så skønt at komme hjem, tænde lys – levende som elektriske – og brygge en kop varm te, finde uldsokkerne frem og kravle op i hjørnet af den sofa, der altid byder velkommen. Jeg har taget strikketøjet med. Jeg er havnet på Viasat History, en af mine yndlingskanaler, og jeg nyder at kigge med ind i hverdagen på Den edwardianske gård.

Jeg elsker Viasat History. Det gør jeg altså. For nogle år siden var der konstant udsendelser med arkæologiske udgravninger på tid. Jeg var tabt for omverdenen. Jeg var helt og aldeles optaget af alt det, de fandt i jorden i England, hvor dette fandt sted. Sikke historier. Alle den slags historier tryllebinder mig. Engang drømte jeg om at blive arkæolog. Det fornægter sig ikke. Jeg er altid optaget af historien om det liv, der er levet før mit. Jeg finder det interessant og fascinerende, skrækindjagende og oftest meget, meget krævende.

Det er i de øjeblikke, jeg er ekstra glad for, at jeg sidder i mit sofahjørne med tæppe, varm te og god tid. Det er nu.

Du vil sikkert også kunne lide