9

Jeg snuppede en fridag i går

Udsalg

Jeg snuppede en fridag i går. Jeg passer på mig for øjeblikket, så jeg anstrengte mig ikke. Jeg hæklede hele formiddagen. Så stod jeg endelig op, tog et bad og kørte ind til centrum. Jeg har ikke været på udsalg i år, men det findes jo stadig nogle steder, så egentlig skulle jeg bare ind efter et par støvler, jeg længe har ønsket mig. Nu skulle det være og så skete der altså det, at jeg end ikke var inde over dørtrinnet, før et par sjove Bumper kaldte på mig.

Kopletter. Sort/hvide. Lige mig. Halv pris. Dobbelt så meget mig.

Så begik jeg første fejl. Jeg tog dem med hen på bænken. Allerede på vej derhen vidste jeg, at jeg var forelsket.

De passede. Som fod i hose. Ikke godt, for det var ikke dem, jeg var kommet for at hente …

Jeg hjembragte to par støvler. Jeg ELSKER begge par. De bliver slidt op.

I går aftes var vi inviteret til mad hos mor. Vi spiste mormor-mad. Hamburgerryg med kogte grøntsager. Det er altså slet ikke så ringe og bagefter kunne Kenneth og mor så sidde og fordøje til ærgrelsen over, at Danmark tabte sin kvalifikationskamp, mens Oline og jeg bare passede hver vores mavepine ovenpå alt for meget mad. Mmm…

Torsdag er solskin og udsigt til en weekend alene med min mand. Oline fylder huset med gæster, så vi stikker af. Det er altså slet ikke så ringe endda. Jeg gider rigtig godt ♥

Du vil sikkert også kunne lide