2

Vi holder sagtens varmen

Tulipaner

Tænk at have haft udsigt til sol hele dagen. Den skinner stadig udenfor. Jeg nyder det.

Om lidt vil jeg pakke sammen og køre hjem. Jeg vil holde fri for i dag. Jeg vil nyde, at jeg kommer hjem i lys og ikke mørke. Det er så dejligt, at dagene bliver længere og jeg mærker det allerede. Jeg elsker det. Det er den rigtige vej – mod lyset – synes jeg. Jeg holder af lyset og de måneder, der levner plads til at være ude uden alt for meget beskyttelse i form af tøj. Ikke at jeg mangler. Tøj altså. Jeg har uld, der rækker til en fimbulvinter.

I dag har jeg smidt det, mens jeg arbejdede. Af med ulden. Vi holder sagtens varmen, når vi fylder op på hylderne, støvsuger og flytter store, tunge kasser med garn. Det hjalp. Arbejdet. Jeg elsker, når vi igen er helt med og alting står snorlige.

Jeg har fri. Jeg har bestemt, at jeg har fri. Ah …

Du vil sikkert også kunne lide