8

Jeg har fundet noget af en kamel…

Kamel

Jeg har fundet noget af en kamel…

Jeg har fundet en cone med den blødeste, mest fantastiske kamel-uld. Måske er farven for mange ikke særlig spændende, men hende, der skal have adgang til min Mormor-Kasse, som jeg strikker til, kan lide det og det er jo det allervigtigste. Små, dunbløde baby-ting er på vej. Det er drømmeblødt og der er ikke én baby, som ikke ville blive svøbt tilfredsstillende, hvis det havnede i det her.

Jeg strikker småt. Jeg hygger mig med det. I dag er sofa-tid og selv-forkælelse i form af ingenting. Jeg har ikke sovet i nat, så jeg sov, fra jeg kom hjem efter en tur til byen i det smukkeste snevejr i morges og helt frem til middag. Det var ikke erstatning for en nattesøvn, kan jeg mærke nu, men det gjorde godt.

Jeg tager den med ro i mit sofahjørne, hvor hjertet bliver varmt og sjælen blød, når jeg sidder midt mellem dem, jeg elsker.

Du vil sikkert også kunne lide