Vi er heldige

Det er helt sikkert, at jeg bliver glad helt ned i maven, når jeg kører til Hadsten og bruger timer sammen med Clara, Emma, Hanne og Preben. Når jeg sidder i deres hyggelige stue, griner, hygger med håndarbejde, tegning og snak, er jeg så dejligt tilpas. I går var ingen undtagelse. Vi spiste de sidste julegodter, drak lakridskaffe og spiste hjemmelavede, fantastiske pizzaer.

Vi snakkede både alvor og sjov. Vi snakkede også sommerferie, for pludselig er den her og god tid er i nogen tilfælde fornuftigt at være i. Vi snakkede om hvor og se, det er ikke så ligetil endda, for nok er vi forelskede, men vi er også friske på at prøve noget andet denne sommer, så vi nåede langt omkring. Kroatien, Ungarn, Bulgarien og den vej over var oppe at vende, men blev forkastet. Vi snakkede Grækenland, andre regioner i Frankrig, steder jeg har glemt og hele tiden var det alligevel som om, vi alle endte i Italien.

Nogen gange betyder det ingenting. Nogen gange ender vi, hvor vi før har været. Nogen gange er det måske et tegn til, at vi skal gøre det. Gøre noget andet. Måske noget helt tredje. Vi får se, for det der med at være i god tid, har nu aldrig været vores spids-kompetance.

Da vi ved halv tre-tiden i nat kørte på motorvejen i retning mod Aalborg, snakkede vi om, at vi er heldige, at vi har så mange skønne og dejlige mennesker i vores liv. Der er så meget at være taknemmelig for, når man sidder tæt sammen under en stjerneklar frostnat og i en dejlig varm bil på vej hjem fra et dejligt selskab.

I dag er reserveret ingenting. Vi trænger. Stadig.